Posted by: JanChris | 04/11/2008

Ny DR-bestyrelsesformand er socialdemokrat og skruppelløs

Ingen er som bekendt forpligtet ud over sine evner, og det er kun de færreste, der har den nye kulturminister, Carina Christensen, mistænkt for at være noget stort intellektuelt- eller politisk lys.

Alligevel er det temmelig overraskende, at hun af alle har udnævnt den tidligere teaterchef ved Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, til ny bestyrelsesformand for DR. Det siger vel i virkeligheden alt om valget, at en socialdemokratisk kulturminister med stor sandsynlighed ville have udnævnt den samme person. Michael Christiansen er nemlig socialdemokrat. Det har han selv antydet, og desuden kan det bl.a. dokumenteres ved, at Poul Nyrup Rasmussen umiddelbart efter sin tiltræden som statsminister i 1993 forsøgte at overtale ham til at blive sin nye departementschef i Statsministeriet. Det afslog Christiansen imidlertid, da han lige var begyndt ved Det Kongelige Teater.

Formentlig var der dengang mange embedsmænd i Poul Nyrups ministerium, der drog et lettelsens suk, og det havde de god grund til. Michael Christiansen er nemlig det, man med en eufemisme kunne kalde skruppelløs. Læs blot denne udtalelse fra en journalistpraktikant, der i 1996 var ved at skrive en artikel om Christiansen til Aktuelt: Han blev vanvittig rasende, og sagde lige ud til mig, at hvis den historie blev trykt, skulle han sørge for, at jeg aldrig nogensinde ville blive ansat noget sted som journalist. Christiansen benægtede selv udlægningen, men Aktuelts kulturredaktør, Niels Frid, der havde hørt samtalen på bånd, bekræftede sin journalists version: Jeg kan huske, at det var meget ubehageligt og i en meget modbydelig tone, især i betragtning af, at hun var praktikant, og han var chef for den mest magtfulde kulturinstitution herhjemme.

Hvorom alting er: Artiklen nåede aldrig avisens spalter…

I Anne Sofie Kraghs bog, Magten og Æren, fra 2003, hvor Michael Christiansen er én af syv magtfulde danskere, der portrætteres, kan man læse mange, mange andre citater om teaterchefens ubehagelige sider: En gammel klassekammerat udtaler: Jeg har haft meget godt ud af at være hans ven, men jeg vil nødig være hans uven.

En tidligere tillidsmand for skuespillerne ved Det Kongelige Teater havde følgende vurdering af sin chef: Han går glad til stregen og endnu gladere over den. (…) Hvis han kan siges at have en svaghed, er det nok, at han ingen midler skyr for at nå sine mål.

Føromtalte Niels Frid uddybede i 2003 sit syn på Michael Christiansen: Byen summer af folk, der synes, han er ubehagelig, men der var ingen, der ville stå frem med deres kritik. Når han har overlevet så meget, er det også fordi, han er skidedygtig.

Ebbe Lundgaard, der i sin tid som kulturminister forhandlede med Christiansen om opførelsen af et nyt skuespilhus, beskriver ham på følgende måde: Han er pragmatiker og kyniker, og det tror jeg, man skal være i en stilling som hans. Som forhandler var han både fair og benhård. Han brugte alle tænkelige midler.

Som det er tilfældet med næsten alle personer af hans type, har Christiansens personlighed mange andre sider end de ubehagelige og negative. Han betegnes nemlig også som karismatisk, charmerende og næsten forførerisk. Under alle omstændigheder lyder det dog ikke godt med en skruppelløs socialdemokrat som bestyrelsesformand i DR. På den anden side kan man godt argumentere for, at det ikke kan blive meget værre, end det er i øjeblikket…

Reklamer

Responses

  1. “Michael Christiansen er nemlig socialdemokrat. Det har han selv antydet, og desuden kan det bl.a. dokumenteres ved, at Poul Nyrup Rasmussen umiddelbart efter sin tiltræden som statsminister i 1993 forsøgte at overtale ham til at blive sin nye departementschef i Statsministeriet. Det afslog Christiansen imidlertid, da han lige var begyndt ved Det Kongelige Teater.”

    Hvordan i alverden kan det være dokumentation for noget som helst? Efter din forskruede logik skulle Bo Lidegaard så være Venstre-mand, eftersom Fogh specielt bad ham om at blive særlig rådgiver og statsråd i Statsministeriet?

  2. I Anne Sofie Kraghs bog, som jeg omtaler i artiklen, står der ordret: “Han (Poul Nyrup Rasmussen) havde kun været statsminister i godt en uge, efter at Tamil-sagen havde tvunget den borgerlige regering til at træde tilbage i januar 1993, og nu skulle han bruge en ny departementschef. Derfor ringede han til den gamle socialdemokrat, teaterchef Michael Christiansen.” Er det godt nok for dig?
    I øvrigt har Christiansen selv indrømmet, han var socialdemokrat i sin ungdom.
    Derudover er Christiansen en hårdnakket modstander af hårde straffe, og han har offentligt kritiseret regeringens behandling af irakiske flygtninge. Det tyder vel ikke ligefrem på, han er ærkeborgerlig, eller hvad?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: