Posted by: JanChris | 20/09/2008

Komiske Anders og troværdigheden

I en lille, ligegyldig avis hjemmehørende på Rådhuspladsen i København kunne man forleden læse en leder med ordlyden Komiske Anders. Oprindelig var det to blogs fra den anden/forkerte side af det politiske spektrum, der havde fundet på sammenligningen mellem Saddam Husseins informationsminister og den danske statsminister, men bortset fra det gav overskriften god mening.

 

Ligesom den internationalt berømte Mohammed Saeed al-Sahhaf har Anders Fogh Rasmussen nemlig vist sig at besidde en helt unik evne til at være ufrivillig komisk. Alt imens stort set samtlige nationale medier var fyldt med historier om, hvordan den danske udlændingepolitik lå i ruiner, fordi den så let som ingenting kunne omgås ved brug af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, messede statsministeren til de påtrængende og åbenbart meget fatsvage journalister, at den danske udlændingepolitik ligger fast.

 

Dermed skulle man med Foghs hidtidige troværdighed in mente have troet, at de danske vælgere kunne ånde lettet op i sikker forvisning om, at 24-årsreglen, tilknytnings- og forsørgelseskravet etc. stadig står ved magt, og det gør de for så vidt også, men ak: Kun indtil f.eks. en ung dansk kvinde, der i henhold til de nationale regler har fået afslag på at få sin 23-årige ugandiske mand til Danmark, tager til Sverige og arbejder der i 3 måneder som – lad os tage et absurd eksempel – hundepasser. I så fald er kvinden nemlig som EU-borger vandrende arbejdstager og har dermed ret til at flytte tilbage til Danmark for at blive familiesammenført med sin mand her i landet.

 

Dog viser det sig nu, at den pågældende kvinde formentlig ikke engang havde behøvet at påtage sig dette ansvarsfulde hverv: Hun kunne have nøjedes med blot at lave en lille U-turn i Sverige – altså bosætte sig Hinsidan i en kort periode – for at blive regnet som førnævnte vandrende arbejdstager med dertil hørende ret til efterfølgende familiesammenføring i Danmark.

 

Selvom statsministeren på det seneste altså har afsløret store evner udi det komiske, er han også stadig en snu fætter. Han har således brugt megen energi på at forsikre den danske befolkning om, hvor alvorligt han ser på den såkaldte Metock-dom, der gør det muligt for en illegal indvandrer at få lovligt ophold i EU ved indgåelse af ægteskab med en unionsborger, men, som det hedder i Pittelkow på nettet d. 15.09, svarer det til, at man nøjes med at reparere på kældervinduet, mens hoveddøren fortsat står pivåben.

 

Der kan bestemt siges meget godt om en person, der – bevidst eller ubevidst – har store evner som komiker, men måske er det ikke lige den egenskab, de danske vælgere sætter allermest pris på. I hvert fald viser en meningsmåling, at statsministerens troværdighed i befolkningen er styrtdykket, så selv Helle Thorning-Schmidt, der er kendt for at skifte mening ligeså hurtigt som en vejrhøne drejer, overgår ham på dette område.

 

Hvorom alting er: Den danske udlændingepolitik ligger fast! Spørgsmålet er bare, om den udmelding er nok til at overbevise Dansk Folkeparti? Hvis ikke, kan det ende med et valg – det ligger i hvert fald fast.

Reklamer

Responses

  1. Det er med stor lettelse, at man nu læser søndag morgen, at DF’s bagland ikke vil ryste på hånden, hvis DF vælter Anders Fup, hvis han ikke vil ignorere den afsagte EU dom, koste hvad det koste vil.
    Det er Danmarks sag og Danmarks frihed, der er på spil.
    EU må sørge for deres egne problemer.
    De har selv skabt dem.

    falkeøje

  2. Kære Jan
    Jeg har skrevet en postering om DF.
    Jo jeg tror på et valg i utide.
    Jeg må revidere min forudsigelse om DFs villighed til at gå planken ud.

  3. Ups,
    noget gik galt.
    http://borgerligkritik.wordpress.com/2008/09/21/df-ruster-sig-til-et-opg%c3%b8r-med-eu/


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: