Posted by: JanChris | 29/08/2008

Anders Foghs absurde skønmaleri

Efter at have set pressemødet med Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen på Havreholm Slot kom jeg uvilkårligt til at tænke på Foghs partifælle, tidligere statsminister Knud Kristensens berømte ord: Hvis det æ fakta, så benægter a fakta.

I hvert fald synes sommerens afsløringer af, at den stramme danske udlændingepolitik i realiteten er en illusion, helt at være gået hans næse forbi. Den danske udlændingepolitik ligger fast, messer han igen og igen, selvom alle ved, at 24-års-regel, tilknytningskrav, forsørgelseskrav etc. kan omgåes så let som ingenting takket været EU-princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.

For at aflede opmærksomheden fra det faktum, at hele udlændingepolitikken ligger i ruiner, har Fogh med stort held forsøgt at fokusere på den såkaldte Metock-dom, der gør det muligt for en illegal ikke-EU-borger at få fast ophold i EU, hvis vedkommende gifter sig med en unionsborger. Der er kun tale om et hjørne af udlændingepolitikken, siger Fogh igen og igen – hvilket er rigtigt – men det ændrer som nævnt ikke ved, at den samlede politik på området ikke længere er et nationalt, dansk anliggende.

Måske er det Foghs velkendte evner udi kreativ bogføring, der kommer ham til gavn, når han forsøger at fortolke tallene for indvandring til Danmark på en måde, så alting er lutter lagkage: Fra 2001 – 2007 er antallet af familiesammenføringer faldet med næsten 60%, fortæller Fogh, men glemmer samtidig at sige, at tallet de sidste to år har været stigende, og at tendensen forventes at fortsætte de kommende år.

Statsministeren tilføjer: (…) Så al den der snak, der har været om, at nu er vi ved at være tilbage på et antal tilladelser til familiesammenføring, der ligner niveauet under den tidligere regering, det kan man godt glemme alt om. Altså, for nu at sige det rent ud: Det er vrøvl, og det er egentlig utroligt, at sådan nogle historier har kunnet overleve bare en halv time, for tallene viser jo det stik modsatte.

Det kan godt være, der ikke finder så mange familiesammenføringer sted som tidligere, men når man ser på det samlede antal udlændinge, der kommer til Danmark, er det højere end i de værste år under Nyrup-regeringen. Selvfølgelig hænger det til dels sammen med, at Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft i disse år, men det er ikke hele sandheden. Som Venstres egen Eyvind Vesselbo, der som gammel statistiker med speciale inden for udlændingeområdet må siges at have mere forstand på emnet end statsministeren, anfører, er det stort set de samme grupper af mennesker, der kommer til Danmark som under den tidligere regering, hvilket bl.a. vil sige tyrkere og pakistanere. Forskellen er bare, at de i dag kommer under påskud af at uddanne sig eller arbejde, men ligesom tidligere er der i virkeligheden stadig ofte tale om tvangs- eller arrangerede ægteskaber, som Vesselbo pointerer: Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber fortsætter på livet løs og i samme tempo som før lovstramningerne. Det kulturelle mønster er så grundlæggende, at det ikke lader sig ændre på et par generationer. Det tragiske er, at de arrangerede ægteskaber fortsætter med at komme ind i vores land, bare på andre måder.

Enten kan Anders Fogh virkelig mærke jorden brænde under sig, eller også er han bare ligeglad – Omnial hælder mest til det sidste – men selv ikke en højtbegavet statsminister kan lave om på rigtigt og forkert, og faktum er, at den stramme danske udlændingepolitik er en saga blot, når man som Fogh ikke vil tage et opgør med EU-reglerne på området.

Hør selv statsministerens skønmaleri ved at klikke her.

Hør også Helle Ibs analyse på TV2 News her.

Reklamer

Responses

  1. Et lille hjørne af udlændingepolitiken, kalder Anders Fup problemet, men det lille hjørne har fået indvandringen til at vokse næsten eksplosivt på det seneste.

    Pia skal være konsekvent og vælte ham, hvis han ikke straks får stoppet hullet.

    falkeøje


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: