Posted by: JanChris | 28/08/2008

Falliterklæring for danske vælgere – Søvndal næstbedst til udlændingepolitik

Da jeg for et par uger siden første gang læste historien i Jyllands-Posten, var jeg lige ved at falde ned af stolen, og min første tanke var, at den kloge mand eller kvinde, der engang sagde noget i retning af: Demokratiet er alt for vigtigt til, at man kan overlade det til vælgerne, havde så evig ret. I hvert fald lød det for mig rablende vanvittigt, at en Rambøll-måling havde vist, danskerne mener, Villy Søvndal er den næstbedste politiker til at varetage den så essentielle udlændingepolitik, kun overgået af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Villy Søvndal? Hvilke meritter er det nu lige, han har på det område? Jo, for et halvt år siden sagde han om den fundamentalistiske muslimske gruppe, Hizb-ut-Tahrir: Til disse mørkemænd vil jeg sige: Gå ad helvede til. Men har han fulgt sin bastante udmelding op med konkrete lovforslag, og har han i det hele taget nogensinde gjort noget – f.eks. arrangeret en demonstration med deltagelse af 100.000 mennesker – der kunne sandsynliggøre, at budskabet var andet og mere end varm luft? Nej, det har han ikke, men det er slet heller ikke nødvendigt for at tiltrække danske vælgere. Sig ti ord, de gerne vil høre, og straks kommer de strømmende i flodbølgeagtige masser… Hvis du vel at mærke befinder dig på den rigtige side af det politiske spektrum. Pia Kjærsgaard har nemlig sagt det samme i årevis, men hende vil man ikke røre med en ildtang, for hun er jo racist og fremmedfjendsk og alt det der… Hvad ville kollegaerne, familien og vennerne ikke sige? Ja, jeg ville ikke engang turde fortælle, jeg stemmer på hende, hvis jeg blev ringet op af et analyseinstitut, og selv, når jeg står i stemmeboksen kan jeg ikke få mig selv til at sætte kryds ved Dansk Folkeparti. Det kan man simpelthen bare ikke, vel, det må enhver kunne forstå, synes mange vælgere at tænke. Hvis de derimod bare får skyggen af mistanke om, at Villy Søvndal nærer lignende synspunkter, stormer de over til SF i hobetal efter devisen: Det drejer sig først og fremmest om, hvem der frembringer budskabet og dernæst om, hvad der bliver sagt. Alles klar?

I det hele taget synes de standarder, danskerne lægger for dagen, når de vælger de politikere, der skal lede landet, at skrabe bunden. Øjensynligt spiller det ingen rolle, at Villy Søvndal i bedste fald har et meget storsindet forhold til sandheden og i værste fald er at betegne som lystløgner. Hvem kan ikke tage fejl af fem og tyve plejehjem, og hvem har ikke prøvet at sige, man som 32-årig lærerstuderende i Kolding stadig var en dreng, der boede 130 km væk?

I vores fagre nye verden er det simpel logik, at Pia Kjærsgaard, den hovedansvarlige for den udlændingepolitik, der i hvert fald i en periode begrænsede tilstrømningen af uintegrerbare udlændinge fra Mellemøsten og Afrika markant og sparede det danske samfund for et trecifret milliardbeløb, anses for mindre egnet til at udforme Danmarks politik på dette altafgørende område end en lusket lystløgner fra Linde.

Reklamer

Responses

  1. Kære Jan
    Et godt indlæg, men du overser, at der ikke er nogen reel forskel på VK og oppositionen med hensyn til udlændingepolitikken.
    VK har selv spillet sig fordelen af henne ved at rette ind efter EF-domstolen, og statsministerens tale om, at vi skal tage det roligt, fordi politikken ligger fast bidrager blot til en afdramatisering af hele konflikten, hvorved man jo som almindelig vælger forledes til at tænke, at det hele kan være ligegyldigt.
    VK kunne have vundet ved at sætte fingeraftryk på værdi-, rets-, og udlændingepolitikken, men på ingen af de tre hovedområder har regeringen gjort særligt meget.
    Jeg stemmer DF, men for dem som ikke er nationalkonservative, er der ikke den store forskel på Vk og S. Seneste meningsmålinger er blot et symptom på, at VK gennem en alt for blødagtig kurs i den førte politik har gjort sig selv overflødige.
    Det hhar hele tiden været uundgåeligt, for begge partier er dybt forankret i erhvervslivet og i de internationalistiske strukturer, der har interesser i at opretholde status quo, så det overraskende er ikke, at det er sket, men at vælgerbedraget kunne stå på så længe uden at blive bemærket. Jeg er for så vidt ligeglad, for skal der føres en jubelliberal udlændingepolitik med knæfald for islamiske “skikke” er det bedst at venstrefløjen bliver ansvarlig for den.
    Hykleriet er værre end et enkelt valgnederlag, der miskrediterer hele højrefløjen.

  2. Tak for dit gode indlæg, som jeg ikke desto mindre ikke er helt enig i. Selvom regeringen delvist har sluppet tøjlerne, er der stadig forskel på den og oppositionen m.h.t. udlændingepolitikken. Bl.a. går S & SF ind for, at asylansøgere skal have lov til at arbejde, lige så snart de kommer til landet, mens regeringen heldigvis er imod. Dette punkt er helt afgørende, for hvis folk først bliver en del af lokalsamfundet, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet etc. er det næsten umuligt at forsvare hjemsendelser, også selvom de pågældende ikke måtte have noget opholdsgrundlag.
    Desuden er der forskel på at sige, man går ind for en stram udlændingepolitik, som Socialdemokraterne og SF gør, og så rent faktisk mene det. Tror danskerne virkelig, de to partier vil være i stand til at føre en sådan politik ud i livet, ikke mindst, når de også har De Radikale at tænke på?
    Nej, selvom jeg er uhyre skuffet over regeringen i almindelighed og statsministeren i særdeleshed, foretrækker jeg stadig VK frem for oppositionen, men ligesom dig stemmer jeg selvsagt på Dansk Folkeparti.

  3. Kære Jan
    Jovist støtter regeringen rent retorisk en udlændingepolitik, som er relativt mere restriktiv end den oppositionen går ind for.
    Men jeg vil stadig hævde, at skinnet bedrager, for regeringspartierne er ikke kun passivt føjelige over for de internationale institutioner, men byder sig til for selvsamme, hver gang der opstår en konflikt mellem dansk politik og det internationale system.
    Jeg er ikke forbavset, for justitsminister Lene Espersen var helt tilbage i 2004 modstander af et britisk ønske om revision af Den europæiske menneskerettighedskonvention, ved hvilket det skulle have været muligt at tilbagesende terrorister uden hensyn til nogen torturrisiko. V og K er gennemført korrupte og kan prise sig lykkelige for, at den gennemsnitlige borgerlige dukkevælger oftest er for ureflekteret til at opdage dukkemesterens manipulation.
    Du anfører, at VK tiltrods for deres mangler er bedre end oppositionen, fordi en borgerlig udlændingepolitik ikke betyder de facto amnesti for asylansøgerne, men det varer jo kun indtil, at EF-domstolen som den gjorde i Metock-dommen
    åbner et hul i dansk udlændingepolitik ved f.x at give illegale udlændinge mulighed for at sshoppe frem og tilbage mellem Danmark og Sverige. Det er til og med kommet frem, at regeringen støttede direktivet uden tanke på følgerne for dansk udlændingepolitik.
    I en sådan situation er den praktiske forskel på V/K og S/SF kun selvmordstogets fart men ikke dets endedestination. Det borgerlige establishment vil nemlig ikke ofre EU-samarbejdet eller erhvervslivets import af løntrykkeri alene for at værne om den danske udlændingepolitik.
    Skulle der derfor falde endnu en dom som i Metock-sagen, ved hvilken en afvist irakisk asylansøger lige pludselig får amnesti, fordi han er flyttet til Malmø, bliver dette hul ikke lukket med de to partiers velvilje. Og fordi regeringen jo allerede har udelukket åbenlys konfrontation med EU, er der for mig og se ingen grund til at anse den for et bedre alternativ end oppositionen.
    Jeg befrygter endda, at en fortsat turbulens i udlændingepolitikken med små salamistik rettet mod vor nationale suverænitet på lang sigt miskrediterer enhver reel mulighed for nogensinde at stille med et troværdigt borgerligt alternativ. For man kan jo ikke som nationalkonservativ straffe det regeringsbærende flertal for den slappe politik, når det eneste alternativ til samme enten er at blive hjemme eller at stemme på oppositionen.
    I og med at V og K på forhånd har frasagt sig alle de effektive styringsredskaber, som vi kunne have brugt til at rulle udviklingen tilbage, efterlader det således den nationalkonservativ i det dilemma, at man må støtte en regering, som stortset på alle områder modarbejder nationens interesser.
    Der er ikke bare tale om, at V og K er fodslæbende i de enkeltsager, der kunne koste borgerlige stemmer, for hvis bare de havde retorikken i orden, kunne der være grund til et vist lyspunkt. Men stortset i alle enkeltsager fra Fitna, ytringsfriheden, konventionstyranniet og rituelle løftede pegefingre over for DF, siger de borgerlige talsmænd det helt forkerte.
    Derfor er jeg efterhånden ligeglad med, om V og K fortsætter efter næste folketingsvalg, ja faktisk håber jeg, at oppositionen kommer til magten med et umisforståeligt rødt flertal, sådan at ansigterne igen harmonerer med den førte politik.
    Dette håb er naturligvis udtryk for en vis nihilisme, men DF risikerer også at blive revet med ned af de gamle borgerlige partiers fallit, alene fordi, det bliver umuligt for partiet at opretholde og styrke dets fortsatte fremgang, så længe det lægger stemmer til en borgerlig regering uden at få noget til gengæld. Vælgerne bliver næppe sure på DF, men mere sandsynligt er det, at folk blot mister interessen, når de opdager, at partiet ikke tør sætte statsministeren kniven for struben.

  4. Jeg skal undskylde mit lidt sene svar.
    Jeg vil stadig fastholde, at jeg til enhver tid foretrækker Anders Fogh og Bendt Bendtsens udlændingepolitik frem for Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestagers ditto.
    Netop Thorning-Schmidt og Villy Søvndal var indtil for ganske få år siden overbeviste “slappere”, nu skal de så forestille at gå ind for en stram politik på området, men mon ikke, der i stedet er tale om et akut anfald af magtsyge?
    Du mener, regeringspartierne er føjelige over for internationale institutioner. Forestil dig så, hvordan Thorning-Schmidt vil være: Hun er jubeleuropæer, uddannet i EU-systemet og har familien flettet ind i det. Hun vil da i særdeleshed aldrig gå imod EU, men tværtimod forsøge at afvikle Danmark fuldstændig som nation.
    M.h.t. VKO, så gik det da i det mindste godt i de første år efter, de kom til magten – det samlede antal udlændinge, der kom til Danmark faldt betragteligt. Nu er det så ved at gå helt galt igen, og i den forbindelse er man ganske rigtigt nødt til at hænge sin hat på DF. Jeg har dog bange anelser denne gang, da jeg tror, Pia Kjærsgaard og co. efterhånden er blevet for glade for magten.

  5. Kære Jan
    Jeg er stortset enig med dig, men sommetider er et taktisk nederlag sundt for at få renset luften.
    Ja Villy og Helle er slappere, og har sikkert kun ændret politiske signaler ud fra rent taktiske overvejelser. Det er lidt som med Obamas slogan om Change we can believe in, der ikke ændrer noget som helst.

    Nationalkonservative kan se det går den gale vej, men psykologisk set er mange mennesker stadig ikke villige til at give slip på den suicidale humanisme, og for dem er det eneste der ændrer noget en bradt opvågnen i form af aha oplevelser, gerne af personlig ubehagelig karakter.
    VOK har begrænset tilvandringen, men har hele tiden været nødt til at agere inden for den humanistiske diskurs, hvor man ikke kunne sige rent ud, at stramningerne skulle stoppe tilvandring af folk fra hovedsagligt muslimske lande.
    VOK har lagt låg på gryden men har ikke været villig til eller i stand til at rykke ved de fundamentale moralske rammer i udlændingepolitikken – nemlig nondiskrimination dvs. holdningen om at vi som land ikke eksplicit diskriminerer mod familiesammenføring fra muslimske lande; at vi opretholder vores ratifikation af de internationale konventioner; at vi skal fortsætte med at give asyl til andet end de absolut konventionspåbudte kvoteflygtninge og at vi i det hele taget ønsker at opretholde en human udlændingepolitik. Regeringen har ikke for alvor afvist dette tankegods men har istedet for lidet overbevisende forsøgt at benægte, at den førte en inhuman udlændingepolitik.
    Jeg skal være den første til at indrømme, at politikken ikke var og stadig ikke er stram nok for mit nationalkonservative hjerte, men efter en humanistisk målestok er selv den borgerlige politik inhuman, fordi den besværliggør folks samliv.
    Ved at vedtage en politik, der så eklatant krænker folks mulighed for samliv, uden at være helt ærlig om, hvorfor det faktisk er nødvendig borgerlig politik og uden at sige lige ud til de selvgode, at de kan hoppe i havet med deres anstændighed, har de borgerlige partier, hvilket til en vis grad også omfatter DF, undladt at gøde jorden for den helt nødvendige diskurstilpasning, der dels ville have foregrebet modargumenter fra venstrefløjen, og dels ville have gødet jorden for nye stramninger.
    En oplagt mulighed er naturligvis den, at VK ikke af hjerte faktisk ønsker en så vidtgående skærpelse, fordi flertallet af vælgerne er tilfredse med småstramninger. Gammelpartierne går så langt, som de finder det absolut nødvendigt for at tækkes vælgerne men ikke en centimeter længere. Jeg er derfor ikke sikker på, at de indførte stramninger faktisk har været gavnelige for forståelsen for den nationalkonservative sag, for man lugter en rotte, når stramninger bliver så populære og stuerene, at Søvndal ganske vist med syv kors for sig kan godtage dem som pragmatiske kompromiser.
    Mange i min omgangskreds argumenterer for, at vi skal tage det roligt, for nu er hele udlændingepolitikken i faste rammer. Vi står derfor i den paradoksale situation, at reformen af udlændingepolitikken faktisk har bidraget til at forlænge de latente kriser, fordi folk ikke gider eller ikke tør tage et fuldstændigt opgør med hele det politisk korrekte paradigme.
    Et fortsat borgerligt flertal vil næppe mærkbart skærpe kursen, for incitamentet er der ikke. Derimod kan det tænkes, at en venstreorienteret konstellation vil få det hele til at gå af helvede til på en så spektakulær måde, at vi får det tiltrængte opbrud i det humanistiske paradigme.
    Hvis de borgerlige til den tid skal genvinde magten, må de igen trække udlændingepolitikken og andre borgerlige mærkesager af stalden – ikke fordi de oprigtigt ønsker det- men for at genvinde vælgernes gunst.

  6. Jeg er altså ikke meget for at overgive magten til Thorning-Schmidt, Søvndal og Vestager, heller ikke selvom jeg godt kan forstå dit ræsonnement og er enig med dig i mange af dine overvejelser.
    Det, jeg i stedet forestiller mig, er, at Dansk Folkeparti fjerner sin støtte til regeringen, hvis ikke den vil ignorere EF-domstolens kendelse. I så fald vil der blive udskrevet valg, og i den forbindelse kunne Anders Fogh passende træde tilbage for at blive erstattet af Lars Løkke Rasmussen.
    Mit gæt er, at udfaldet af valget vil blive, at DF går frem og dermed stadig har flertal med V og K. Hvis Lars Løkke vil have DF som parlamentarisk grundlag, er han nødt til at give Pia Kjærsgaard og co. indrømmelser, og dermed vil DF både have styrket sin position og signaleret, at man ikke finder sig i hvad som helst, hvilket kan være meget nyttigt i fremtidige, afgørende forhandlinger.

  7. Kære Jan
    Ja det ville jo være dejligt, hvis vi levede i den gode verden, hvor alle aktører agerede ud fra disses selvhævdede ideologiske standpunkter.
    DF agerer nationalt og truer med at vælte VK samarbejdet, med mindre statsministeren kommer med kontante indrømmelser, hvilket kun kan tage form af lodret ulydighed over for EF-domstolen; trussel om udmeldelse af EU-samarbejdet, dersom vi ikke får en fredningsklausul til lovliggørelse af udlændingepolitikken.
    Selv hvis DF faktisk var villig til at gå så langt, kræver det, at partiet vedkender sig, at vi ikke både kan blæse og have mel i munden ved at forblive medlem af EU, Europarådet for slet ikke at tale om de internationale konventioner. Om ikke andet må partiet klart melde ud, at det over en nat vil blive EU-modstander, såfremt at regerintgen ikke makker ret.
    Men det gør partiet jo ikke; ledelsen kritiserer de øvrige borgerlige partier men opretholder selv den fiktion, at vi kan forblive medlem af EU samtidig med at vi kan gøre helt som vi vil i udlændingepolitikken.
    Det efterlader det indtryk, at partiet ganske vist buldrer med dets nationalkonservative tønder, men ikke for alvor er interesseret i at tage et folketingsvalg, under hvilke det klart skal betinge sig, at enten er det for altid den stramme udlændingepolitik, eller også er det ud af EU. Hvis partiet ikke klart og utvetydigt gør det klart for vælgerne at Danmark i tilfælde af dødvande skal forlade EU-samarbejdet, er det de truer med kun løst krudt.
    På lang sigt er det selvmord for DF ikke at køre hårdt på EU, men ledelsen er åbenbart så kortsigtet i sin horisont, at den foretrækker magtens sødme nu frem for et par valgperioder uden at være en del af regeringsgrundlaget.
    Jeg tvivler faktisk også på, at den gennemsnitlige DF-vælger vælger er intellektuelt velfunderet nok til at forstå, hvor skadelig EU er for vores nationale suverænitet, så det er mig ærligt talt en gåde, hvilket ultimative krav DF skal gå til valg på, for det må jo være virkeligt gode argumenter for at vælte en borgerlig regering, som ikke bare skal genvinde sin vælgertilslutnng men til lige holde venstrefløjen fra døren.
    Jeg ser det for mig:
    DF: Vi vælter statsministeren, hvis ikke han lover at udlændingepolitikken ligger fast
    Statsministeren: Det er sørme ærligt, men regeringen gør hvad den kan. Integrationsministeriets jurister arbejder hårdt på sagen.
    DF: Ikke godt nok. Du skal love, at udlændingepolitikken ligger fast, og at Danmark melder sig ud af EU eller at vi får en folkeafstemning om EU-medlemsskabet, hvis ikke regeringen garanterer for at udlændingepolitikken er fredet.
    Statsministeren: Hmm. Det er ikke så godt. I overdramatiserer og der er ingen grund til at stille ultimative krav, forEF-domstolen berører kun et lille hjørne i udlændingepolitikken. Og integrationsministeren tager problemet op med ministerkollegaerne på næste rådsmøde. Vi nedsætter et udvalg med juraen som dets kommisorium.
    Hvis støttepartiet ønsker at så tvivl om vores EU-medlemsskab, går det ud over grænsen for regeringspartiernes forligsvilje. Men vi kan da godt tage et valg på det, hvis støttepartiet vil bringe regeringen i mindretal.
    DF: Øhh. nu var det ikke sådan ment. Vi er skam glade for VOK-samarbejdet, vi er ikke et EU-modstanderparti, men vi vil bare have at EU lader os bestemme selv.
    Statsministeren: Udmærket, vi er åbenbart helt enige.

    Denne dialog er helt fiktiv, men afspejler sikkert den virkelighed, at heller ikke DF er interesseret i et fuldstændigt opgør med den fremherskende anstændighed. Denne erkendelse kommer ikke, sålænge at man luller vælgerne ind i den falske tryghedsfornemmelse, at vi kan løse problemet uden sved og tårer.

    Erkendelsens dag kommer først i det øjeblik, hvor fassaden er ved at bryde sammen, fordi upolitiske mennesker befrygter, at udviklingen direkte griber ind i deres eget liv. Frygt og ikke rationalitet var årsagen til systemskiftet i 2001, og frygten og ikke rationaliteten bliver kilden til ny populistisk vælgerfremgang for DF.

    Men desværre frygter mange borgerlige også, at deres egen privatøkonomi lider skade, hvis Danmark forlader EU, hvorfor vi står i den situation, at frygten for tab af egen magelighed sættes over frygten for nationens behov.
    Og her bliver det tydeligt, at DF er et populistisk parti, for DF tør jo ikke sige til vælgeren, at økonomi er underordnet i forhold til ønsket om at bevare Danmark dansk. Naturligvis er den førte uselektive udlændingepolitik fra 1983 til 2001 med dens efterdønninger også en tvivlsom økonomisk gevinst, men det konservative argument for en stram udlændingepolitik er ikke primært, at massetilvandringen er en dårlig forretning.

    Men det er desværre sådan mange borgerlige tænker, og sålænge de sætter materiel sorgløshed over det, som de udmærket ved er rigtigt for landet, fortjener de intet bedre end EU med svenske tilstande.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: