Posted by: JanChris | 02/08/2008

Ups, virkeligheden modsiger Marlene Wind

EU-“Ekspert” Marlene Winds propaganda for unionen og ALT, hvad der har med den at gøre, når hver dag nye, uanede højder. Som tidligere nævnt blev Omnial, der – indrømmet – hidtil kun har vist moderat interesse for det ædle europæiske samarbejde, noget chokeret, da jeg læste om hendes foragt for de nationale flertalsdemokratier, og jeg var lige dele imponeret og rystet over at se, hvordan hun omformulerer begreber, så betegnelse og reel betydning står i skærende kontrast til hinanden: Borgernes Europa er i hvert fald ikke det første, der falder danskere, irere og mange andre EU-borgere ind, når de tænker på unionen.

Seneste udmelding fra Winds propagandamaskine er påstanden om, at det bliver svært at få resten af Europa til at hidse sig op over den her sag i Danmark og i særdeleshed selve EF-domstolens rolle.

Den her sag er selvfølgelig EF-domstolens nylige kendelse, der fastslår, at en EU-borger kan hente en ægtefælle fra et ikke-EU-land tilbage til sit hjemland, selvom sidstnævnte ikke tidligere har haft gyldigt ophold i et land inden for unionen.

Nu er der desværre sket det kedelige for Marlene Wind, at hun bliver modsagt af virkeligheden. På forsiden af dagens udgave af Jyllands-Posten kan må således læse følgende: Danmark står langtfra alene i EU-sag. I den tilhørende artikel fremgår det, at 10 (!) andre EU-lande, herunder Tyskland, Storbritannien, Holland, Grækenland, Finland og Tjekkiet, alle er utilfredse med afgørelsen og EF-domstolens indtrængen i det, de opfatter som et nationalt anliggende.

Hvis Marlene Wind fremover vil tages bare en lille smule seriøst, burde hun for det første sætte sig ind i de sager, hun udtaler sig om, og for det andet huske ikke at forveksle analyse med ønsketænkning.

P.S: En læser på Uriasposten har lagt mærke til, hvor meget Marlene Wind og en anden EU-“ekspert”, Lykke Friis, minder om hinanden, og ved nærmere eftertanke kan man kun give vedkommende ret: Den samme belærende retorik, de samme vidt åbne øjne og den samme uhæmmede begejstring for det storslåede projekt. Omnial vil for egen regning godt tilføje en tredje jubeleuropæer, Helle Thorning-Schmidt, til det fine selskab. Er der mon tale om fællestræk for fanatikere?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: