Posted by: JanChris | 31/07/2008

Inhabil Ombudsmand fortsætter korstog mod udlændingelovgivning

Hans Gammeltoft-Hansen, som nævnt flere gange tidligere manden bag den skæbnesvangre Udlændingelov af 1983, fortsætter sit korstog mod den nuværende udlændingelovgivning under dække af at være en helt igennem uvildig embedsmand.

Efter sin beslutning om at gå ind i sagen om Udlændingeservice/Udlændingestyrelsens angivelig mangelfulde vejledning til dansk/udenlandske par om mulighederne for at få familiesammenføring her i landet – en undersøgelse, der siden er blevet udvidet til også at omfatte hans gamle veninde, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech – er det nu kommet frem, at Gammeltoft-Hansen i øjeblikket også ser på konkrete sager vedrørende personer af tyrkisk oprindelse, der ønsker at blive familiesammenført i Danmark med tidligere ægtefæller og deres fælles børn! Ombudsmanden har en mistanke om, at sagsbehandlingen ikke har beroet på konkrete skøn, som det hedder. Læs mere her.

Det er selvfølgelig helt ude i hampen, at den tidligere formand for Dansk Flygtningehjælp og manden bag de åbne grænsers politik i dén grad blander sig i dansk udlændingepolitik. Han er selvsagt hamrende inhabil – måske endda efter sin egen definition, som han i april 2006 uddybede i et interview med Paragraf, et månedsblad for jurastuderende på Århus Universitet. Se nedenfor:

I øvrigt skrev Hans Engell i en kommentar i Ekstra-Bladet i går, at Gammeltoft-Hansen udgør en roseklub med Rønn Hornbech, og at han ikke kunne drømme om at fælde hende som minister, fordi hun er den eneste borgerlige politiker, der bakker ham op. Til ære for Hans Engell kan jeg oplyse, at Gammeltoft-Hansen er 64 år, og at han efter Folketingsvalget i 2007 blev genvalgt for en fire-årig periode. Han sidder altså sikkert på sin post frem til sin pensionsalder og behøver dermed ikke at frygte, at borgerlige politikere vil afsætte ham før tid.


Responses

  1. Folketinget kan afsætte ham med simpelt flertal hvis de vil. Så sikkert sidder han ikke.

    Hvis det er et “korstog” så har han vel påtalt ting der er urigtige. Jeres blog har ikke et eneste eksempel, det grænser til det pinlige.

    Ombudsmanden kan både tage sager op “af egen drift” eller efter klager. Så der er intet underligt i han tager denne sag op

  2. Nej, som arkitekten bag Udlændingelovgivningen af 1983, der førte til årtiers masseindvandring til Danmark, er han selvsagt fuldstændig objektiv og upartisk, når han kommer med vurderinger, der – i hvert fald i teorien – kan han have stor indflydelse på netop antallet af nytilkomne til Danmark. Yeah right, som man siger på udenbysk.

  3. Nå ja, lad ham more sig!
    Han er en af de første som bliver stillet for en dommer når vi når, det nu uomgængelige, retsopgør


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: