Posted by: JanChris | 31/07/2008

EU-ekspert Marlene Wind: Flertalsdemokrati er noget skidt

Hvis man ikke længe havde vidst, at typer som den såkaldte EU-ekspert (jeg hader udtrykket ekspert), Marlene Wind, eksisterede, skulle man næsten tro, det var løgn. Hun har i dag et indlæg i Berlingske Tidende, der vel bedst kan betegnes som et skoleeksempel på, hvorfor EU-projektet har så svært ved at finde folkelig opbakning i medlemslandene.

Wind, der meget ofte beriger danskerne med sine indsigtsfulde kommentarer i diverse medier, er uden overdrivelse det, man kan kalde en jubeleuropæer. Alt, hvad der kommer fra EU, er fantastisk, mens de nationale parlamenter omvendt repræsenterer en form for proletariatets demokrati (mit ordvalg).

I dag har Wind set sig nødsaget til at belære de danske politikere, der har svært ved at se, hvorfor EU-lovgivningen i almindelighed og EF-domstolen i særdeleshed skal fastlægge den danske udlændingepolitik, når den er vedtaget af et flertal i Folketinget og endda sikret ved et retsligt EU-forbehold: Det skyldes, at den hører ind under princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, forklarer eksperten, der mellem linjerne klart lader skinne igennem, at hun ikke mener, IQ’en er særlig høj hos de pågældende politikere. Som om vi aldrig har hørt den forklaring før. Man kan jo så diskutere, hvor meget arbejdskraft, der er i et par bestående af eksempelvis en arbejdsløs EU-borger med mellemøstlig baggrund og den purunge- og uuddannede kvinde, han efter et par ugers proforma-arbejde i Sverige henter til Danmark fra deres fælles hjemland.

I den sammenhæng må man lade Wind, at hun har helt ret, når hun siger, at EU er primus motor i skabelsen af nye rettigheder. Ingen kan vist være i tvivl om rigtigheden i det udsagn set i lyset af de seneste ugers virak om udlændingelovgivningen.

Wind fabler også om borgernes Europa, hvilket ikke skal forstås sådan, at det er den enkelte EU-borger, der former unionen, men snarere næsten udelukkende det modsatte. Begreber vendes på hovedet, udvandes og mister deres betydning.

Ikke overraskende mener Wind, at det er alle tiders, når EF-domstolen selv skaber ret og tilføjer: Det vil derimod være udemokratisk, hvis Rønn og andre skulle få held til at stække EF-domstolens magt. Klart nok: Hvis en domstol i Luxembourg overtrumfer en lov, et flertal i Folketinget har vedtaget efter mandat fra den danske befolkning, er det da demokrati i sin fineste form. Hvem kan ikke forstå det? Wind tilføjer, at det er tegn på demokratisk umodenhed, hvis man ikke kan se velsignelsen ved denne udvikling. Vi har meget at lære i Danmark…

Winds skoleeksempel på moderne demokratiforståelse, som den interpreteres i de finere kredse i ind- og udland, kompletteres med en forklaring om, at danskerne bekender sig til majoritarian democracy, hvilket altså i hendes øjne mere eller mindre svarer til det førnævnte proletariatets demokrati, mens der over for dette står en demokratiform, som er almindelig udbredt i EU og i de øvrige medlemslande, hvor det er domstolenes fornemste opgave at holde politikerne i ørerne og sørge for, at flertalsdemokratiet ikke udvikler en magtfuldkommenhed uden interesse for borgernes grundlæggende retsprincipper.

Var der nogen, der sagde, at EU ikke er et elitært projekt?

Læs Marlene Winds indlæg på side 11 i Magasin-sektionen i dagens udgave af Berlingske Tidende ved at klikke her (vælg Gratis adgang til e-avisen og derefter 31. juli).

Reklamer

Responses

  1. Sjovt nok har Marlene Wind tidligere udtalt ting som:

    “Lederne har koldt og kynisk sagt til sig selv: Vi bliver nødt til at lave den samme traktat, men få den til at ligne noget andet. Det er ikke noget kønt syn, for det tvinger dem til at lyve..”

    Fra EU traktatens fader Giscard d’Estaing advarer politikerne: I snyder borgerne

    I øvrigt meget rart at se at du nu på fornemmeste vis er begyndt at fokussere på det der som sådan vel kan kaldes det overordnede problem, der er større end selv den muhamedanske indvandring i sig selv.

  2. Det er sjovt som man for tiden hører “princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed” ophøjet til den største af alle rettigheder. “En fundamental ukrænkelig ret.” Jeg har ikke før været bevidst om, hvor meget dette princip betød for folk, men jeg kan forstå at det er selve essensen af EU! (på trods af at vi aldrig har hørt om begrebet før)

  3. Ja, det jeg finder sjovt ved det, er det segment der nu tager begrebet i sin mund. Hvornår har man sidst hørt autonome og betonsocialister hylde princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed?

  4. Balder, jeg har nok som så mange andre ikke helt taget advarslerne om EU’s tiltagende magtbegær for gode varer, det må jeg indrømme.
    Regulation7, man har altid talt en del om arbejdskraftens frie bevægelighed, men i dag bliver begrebet i dén grad misbrugt og anvendt på en måde, der ligger milevidt fra det, der oprindelig var hensigten.
    Du har ret i, at venstrefløjen er hyklerisk. Man kan f.eks. også se, at SF pludselig er blevet vild med EU og tanken om en fælles udlændingepolitik, fordi man på den måde kan lempe den danske lovgivning på området.

  5. “Winds skoleeksempel på moderne demokratiforståelse, som den interpreteres i de finere kredse i ind- og udland”

    Jeg kan huske da Jelved stadig var leder af de Radikale, og hun sad i DR2’s Deadline og brokkede sig over VK regeringen. Et af hendes anklagepunkter var, at “vi kan jo ikke have en regering der regererer hen over hovedet på flertallet af eksperter”.

  6. Regualion7

    Hvis min tese stemmer kan forklaringen ligge her:

    det er af største betydning for EU at alle medlemslandene accepterer, og retter ind efter, arbejdsmarkedets frie bevægelig fordi ellers kommer EU til at stå med et meget stort problem i forhold til vores kommende Partnerlade, de Islamiske Middelhavslande.

    Der er indgået aftaleforhold mellem EU og disse lande i hvad kaldes EuroMed, hvor også indgår landenes fulde adgang til EUs Fire Fundamentale Frihedssøjler af hvilke Søjle 4. giver disse landes befolkninger adgang ind i samtlige EU-lande på lige fod med medlemslandenes egne befolkninger.

    Søjlerne omhandler bl.a. arbejdmarkedets-, arbejdskraftens frie bevægelighed – og det er hvad de Islamiske Middelhavs bl.a. også er stillet i udsigt, at der bliver muligheder for deres overvældende store befolkningsgrupper at tage arbejde i EU.

    Derfor er det af betydning for EU at EU-landene helt accepterer disse regler – for ellers vil EU som sagt komme til at ståmed nogle gevaldige problemer i forhold til , fra år 2010, EUs Partnerlande!

  7. I think Marlene WindI should criticize the state,It is great.Democracy is disappearing with the statement Pia Kjærsgaard.

  8. BRAVO Marlene Windy.støtte.

  9. demokrati er ytringsfrihed og kritik til alle det samme for Marlene Windy. Kys


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: