Posted by: JanChris | 21/06/2008

Thorning-Schmidts EU: ingen folkeafstemninger og nej-partier

Hvis man ikke i forvejen gruede for den dag, Helle Thorning-Schmidt kom til magten i Danmark, er man efter hendes seneste udmelding nødt til at se de barske realiteter i øjnene: Den socialdemokratiske formand er ikke en ægte demokrat. Efter det irske nej til Lissabon-traktaten har hun i fulde alvor foreslået at afskaffe folkeafstemninger om EU-spørgsmål, dog med det forbehold, at de enkelte lande hvert 7. eller 10 (!) år skal tage stilling til deres respektive medlemskaber.

Med andre ord vil Thorning-Schmidt altså – selv når der er tale om suverænitetsafgivelse – lade det repræsentative demokrati råde. Man kan sagtens argumentere for, at de nuværende regeringsledere, herunder Anders Fogh Rasmussen, ikke er meget bedre, men det gør ikke Thorning-Schmidts udmelding mere sympatisk.

Med Thorning-Schmidts tid som EU-parlamentariker in mente, kommer forslaget dog ikke ligefrem som den store overraskelse. Hun var dengang kendt som jubeleuropæer med en lav tolerancetærskel over for modstandere af det storslåede europæiske projekt. Thorning-Schmidt gik endda – som det eneste danske MEP – så langt som at stemme for at fratage EU-skeptiske partier partistøtten. Omnial vil foreslå hende at gentage kunststykket, den dag hun måtte blive statsminister. Alting ville blive meget lettere, hvis man fratog oppositionspartierne partistøtten, og helt perfekt ville det blive, hvis man gik over til at vedtage alle love administrativt. Man kan levende forestille sig, hvad det ville gøre ved lovgivningsarbejdet: Det ville blive hurtigere, smidigere, mere demokratisk… Nå nej, men man kan jo ikke få det hele.

Midt i processen med at afvikle Danmark som nationalstat, er der dog specielt én ting, Omnial vil være spændt på: Vil Thorning-Schmidt, hvis skattesystemet skal harmoniseres i hele EU, acceptere den nedsættelse af det samlede danske skattetryk, der nødvendigvis måtte blive en konsekvens deraf? I så fald kan vi se frem til hårde tider her i landet, for den socialdemokratiske leder har nu i to år bræget dag ud og dag ind om, at vi må vælge mellem velfærd og skattelettelser, og derfor kan man næppe opdrive én eneste dansker, der er i tvivi om, at en markant sænkning af skatterne her til lands vel nærmest er at sidestille med dommedag.

Hør også Pia Kjærsgaards reaktion på forslaget og Kaare R. Skous analyse af selvsamme ved at klikke her.

Reklamer

Responses

  1. Vi kan ikke længere stole på V, K, og S.

    Kun DF er til at regne med, når det gælder Danmarks fremtid.
    Husk det, til næste valg.

    falkeøje

  2. Man tror ikke sine egne ører. Selv om Kaare R. Skou måtte have ret i, at det er en afledningsmanøvre, så må man sige at prisen er høj. For Danmark, for EU, men også for HTS, som ikke fremstår videre professionel med sådanne forslag. Godt og nødvendigt indlæg.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: