Da Clement Kjersgaard blev mundlam…

DR2-værten, Clement Kjersgaard, er én af de journalister, jeg godt kan lide. Jeg kan stadig huske, jeg så ham på tv i min barndom, da han vel var en 13-14 år. Man kunne straks mærke, at denne dreng var noget særligt. Han så ud, som om det for ham var den naturligste ting i verden at optræde på landets eneste tv-station og nød helt åbenlyst opmærksomheden. 

I dag er sønnen af den legendariske historiker, museumsdirektør og tv-vært m.m, Erik Kjersgaard, vært på Deadline, og tilmed en god af slagsen: Han har glimt i øjet, en noget utraditionel, men alligevel charmerende stil, og ikke mindst er han intelligent og skarp i replikken. Desværre har han – ligesom værten i programmet Jersild & Fyld – den svaghed, at han hele tiden føler en ubændig trang til at tale. Næppe har han lukket sin store mund efter at have stillet et spørgsmål, før den åbner sig på ny. I de sekunder, der går indtil det igen bliver hans tur, lider man med ham på samme måde som med en fisk, der gisper efter vejret, eller Joachim Boldsen efter at have været på banen i 10 min. uden pause: Clement trækker nemlig vejret ud af munden og ikke omvendt! Ordstrømmen er hans ilt.

Hidtil har jeg været af den opfattelse, at Clements særprægede og unikke stil gik ud over alle, hvad enten de er af den ene eller anden observans, men efter at have set hans interview i lørdagens udgave af Deadline med den angivelig verdensberømte amerikanske forfatter, Paul Auster, er jeg ikke længere så sikker. Jeg må bryde sammen og tilstå, jeg ikke kender Auster, men hans holdninger, dem jeg kender jeg kun alt for godt: Nixon var forfærdelig, Reagan endnu værre, Bush stjal valgsejren fra Al Gore i 2000, et statskup, han er en katastrofal dårlig præsident, Irak-krigen var ulovlig og en monumental fejltagelse etc. Altsammen gammelkendte budskaber fra den amerikanske venstrefløj, alle kender til hudløshed, og derfor som sådan heller ikke særlig interessante. Nej, det interessante var Clements opførsel: Han sad tålmodigt og lyttede til Austers forudsigelige retorik, mens han skiftevis nikkede, smilede og sagde yes.

Var han blot beæret over at være kommet i audiens hos en berømt forfatter, eller skal de danske tv-seere vænne sig til en helt ny stil fra hans side, der rent faktisk giver interviewofrene mulighed for at svare på de spørgsmål, de får stillet? Omnial hælder mest til den første teori.

Se Clement Kjersgaards interview med Paul Auster ved at klikke her.