Posted by: JanChris | 18/05/2008

Gøgeungen Birthe Rønn Hornbech: Fogh har kun sig selv at bebrejde

Hvis du ikke har tålmodighed til at læse dette indlæg, kan du også høre det som lydklip ved at klikke her. 

Hvis Anders Fogh efter valget i 2007 havde spurgt mig: Hvem ville være den værste afløser for integrationsminister Rikke Hvilshøj, man overhovedet kunne forestille sig?, ville jeg uden den mindste tøven have svaret: Birthe Rønn Hornbech, og det har jeg også redegjort for adskillige gange her på bloggen.

Min vurdering var, at hun for det første var dybt illoyal; For det andet, at hun nærede et grænseløst had til regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, for hvem netop udlændingepolitikken er den absolutte hjertesag; For det tredje, at hun har skiftet holdning så mange gange til spørgsmål som islam, muslimer, Dansk Folkepartis lødighed, multikulturalismen og blasfemi-/racismelovgivningen, at enhver flig af troværdighed, hun engang måtte have haft, forlængst var gået fløjten. Den fjerde og måske vigtigste grund var hendes mentale tilstand: Jeg mente simpelthen ikke, Rønn Hornbechs opførsel kunne forklares ud fra normale kriterier, og det er fuldstændig uholdbart, at man aldrig ved, hvad en integrationsminister kan finde på, for én ting er, hvad man gør som menigt folketingsmedlem, hvor det trods alt er begrænset, hvor meget skade man kan udrette, noget helt andet er, hvilke konsekvenser det kan have, hvis en minister skejer ud. Netop på posten som integrationsminister – nogle ville sige den næstvigtigste i hele regeringen – er det altafgørende, at man har en person, der kommer med klare og umisforståelige udmeldinger.

Alle disse ting var Anders Fogh selvfølgelig bevidst om, men alligevel valgte han at lade gøgeungen, Birthe Rønn Hornbech, få plads i sin rede i november 2007. Han må åbenbart have troet, at det kunne lade sig gøre at lave en hidtil uset spagat ved at lade en kvasikonvertit og kulturradikal yndling administrere en stram udlændingepolitik, der især retter sig mod muslimer. Det kunne måske også være gået godt, hvis altså integrationsministeren havde været et nogenlunde normalt tænkende og agerende menneske. Det er Rønn Hornbech imidlertid ikke; hun er en uligevægtig, humørsyg og megaloman kvinde, med andre ord en slumrende vulkan, der kan gå i udbrud hvert øjeblik.

Sidste onsdag skete så det uundgåelige: Rønn Hornbech følte sig nødsaget til at gå imod sin egen regering og agitere for, at der ikke skulle vedtages et tørklædeforbud for danske dommere. Efter hendes udtrykkelige ønske blev kronikken, hvori hun argumenterede for sit synspunkt, offentliggjort dagen før, regeringen skulle diskutere dette kontroversielle spørgsmål i sit koordinationsudvalg. Der var altså tale om et helt bevidst forsøg på at genere og lægge pres på den regering, hun selv er medlem af. Som om det ikke var nok, betegnede hun Dansk Folkeparti som fanatiske antimuslimer.

Desværre for Rønn Hornbech endte hendes forsøg på at underminere regeringen og dens samarbejde med Dansk Folkeparti med at falde tilbage på hende selv som en boomerang. Regeringen fremskyndede sin behandling af sagen og endte med at nå til enighed om et forbud imod, at dommere bærer religiøse symboler i retssalene. Dermed var regeringen at sammenligne med diktaturstater, for det var, ifølge Rønn Hornbechs kronik i Politiken, kun sådanne steder, man kunne finde på at vedtage den slags lovgivning.

Kan en minister sidde i en regering, hun er dybt uenig med, og hvis politik hører hjemme i en diktaturstat? Det spørgsmål har utallige journalister forsøgt at stille Rønn Hornbech de seneste dage, men uden held. Indtil videre er det ved hjælp af en række pinlige og uhørte metoder, herunder trusler mod- og sortlistning af navngivne journalister, lykkedes integrationsministeren at undgå at besvare dette og andre legitime spørgsmål, men det kan hun selvfølgelig ikke blive ved med.

Den logiske konsekvens af, at hun er blevet undsagt af sin egen folketingsgruppe, regeringen og dens støtteparti, burde være, at Rønn Hornbech trådte tilbage med omgående virkning. Vælger hun imidlertid at krybe til korset og bakke op om regeringens beslutning – hvilket er ekstrem usandsynligt – kan hun måske blive siddende på sin post i en kortere periode. Langt mere sandsynligt er det dog, at hun vil fortsætte sit selvmordstogt. I så fald har Anders Fogh ikke andet valg end at fyre hende, men så langt håber statsministeren selvsagt ikke, det kommer, for tænk på de internationale reaktioner: Dansk integrationsminister fyret, fordi hun stod fast på muslimske dommeres ret til at bære tørklæde… Hvordan mon man ville reagere på den overskrift i Bruxelles og Strasbourg?

Hvis Rønn Hornbech forlader sin post frivilligt, eller bliver fyret af statsministeren, vil hun kunne glæde sig over, at hun har genindtaget sin position som det kulturradikale Politiken-segments store helt. Siden sin tiltræden er hun ellers faldet i anseelse hos de selvgode på venstrefløjen, men med de seneste udmeldinger er hun igen tilbage i varmen hos Tøger Seidenfaden og co., og der er dejlig varmt i den korpulente chefredaktørs favn: Hvis der er nogen, de kulturradikale elsker, er det nemlig omvendte syndere som Uffe Ellemann-Jensen og netop Rønn Hornbech.

Hvis eller når Rønn Hornbech forlader sit ministerium, håber Omnial inderligt, Søren Pind bliver hendes afløser, men mon ikke valget i stedet falder på en type som Inger Støjberg. Måske ikke ligefrem en drømmeløsning, men dog i det mindste et enormt fremskridt i forhold til Rønn Hornbech.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: