Posted by: JanChris | 11/04/2008

Den politiske psykopat

For et par dage siden sendte jeg nedenstående indlæg til Jyllands-Posten. I sikker forvisning om, at det ikke når avisens spalter, offentliggør jeg det hermed i stedet på Omnial. Min far bryder sig ikke om det, fordi jeg kalder Anders Fogh for en politisk psykopat, men det er han efter min mening, og jeg gider ikke at pakke tingene ind bare for at få mit navn i en avis. Jeg taler ikke om ham som person – for jeg kender ham ikke – men politikeren Anders Fogh matcher ubetinget beskrivelsen. God fornøjelse:

 Den politiske psykopat

Normalt skal man lægge et tykt lag af “nuanceringsglasur” hen over sine synspunkter, før man har en chance for at få offentliggjort et læserbrev i Jyllands-Posten eller én af de andre danske aviser. Det er en skam, for i den proces går meget af skarpheden tabt. I dette indlæg vil jeg derfor – med fare for ikke at finde nåde for den gode tone – undtagelsesvis snakke rent ud af posen: Træd tilbage, Anders Fogh! Jeg er så træt af dig og dine beregnende og manipulerende krumspring, at jeg er ved at kaste op.

Før Jyllands-Postens læsere får himmelvendte øjne og føler sig hensat til Politikens debatsider, kan jeg berolige med, at jeg ikke er venstreorienteret. Tværtimod stemte jeg på Venstre ved valgene i 2001 og 2005 og var i samme periode medlem af partiet. I takt med, at jeg har indset, hvad der virkelig driver statsministeren, er min begejstring for ham og hans parti imidlertid vendt til foragt og afsky. Anders Fogh har nemlig vist sig at være det, jeg vil kalde en politisk psykopat. Dermed mener jeg, at han er fuldstændig skruppelløs, når det gælder om at bevare magten og opfylde personlige ambitioner.

I hvert fald skal man være skruet sammen på en ganske særlig måde, hvis man skal kunne forsvare nogle af de hvalvendinger, Anders Fogh har foretaget i sin tid som statsminister: Han lod danske tropper deltage i krigen mod Saddam Husseins diktatur og den efterfølgende genopbygning af Irak, men kun indtil det stod klart for ham, at han var nødt til at trække soldaterne ud af landet for at vinde det forestående folketingsvalg. Der satte Fogh altså grænsen: Det var vigtigt at hjælpe irakerne, men altså ikke så væsentligt som hans fortsatte virke som statsminister.

Netop på det udenrigspolitiske område har Anders Fogh gjort sig mest uheldig bemærket i sine 6 ½ år ved magten. Hans håndtering af den første Muhammed-krise var – i modstrid med den gængse opfattelse – kujonagtig og eftergivende. I realiteten førte Fogh samarbejdspolitik med rabiate muslimske kræfter på samme måde, som Erik Scavenius havde gjort det med Hitler under besættelsen – en strategi selvsamme Fogh har kritiseret voldsomt.

I forbindelse med den hollandske politiker Geert Wilders’ islamfilm gentog Fogh ”succesen”: Først tog han skarpt afstand fra manden og alt hans væsen, og senere betegnede han filmen som en provokation – dog uden selv at gøre sig den ulejlighed at se den. Foghs udtalelser skal selvfølgelig ses i lyset af, at han arbejder på at få en international toppost – det har han faktisk gjort siden 2003 – og så er det selvsagt ikke hensigtsmæssigt at lægge sig ud med magtfulde kredse i bl.a. EU.

Samtidig med, han rejser verden rundt for at pleje sin egen karriere, har Fogh meget svært ved at skjule sin desinteresse for den hjemlige politiske andedam. Ikke engang de værste uroligheder i Danmark siden Anden Verdenskrig kunne få ham op af stolen. Var det ikke på tide, Anders Fogh, du trådte tilbage, så vi igen kan få en principfast statsminister, der ikke agerer som en moderne Machiavelli? 

Advertisements

Responses

  1. Du glemte hans pludselige passion for den såkaldte “klima-politik.”
    Næste år vil han smilende gå rundt og servere Gammel Dansk og højtbelagt smørrebrød for alverdens ledere i København på klimakonferencen. En god anledning til at liste en jobansøgning ned i lommerne på de folk, der har noget at skulle have sagt.

    Jeg deler i øvrigt din foragt for Fogh. Han har vist sig at være en kyniker af rang. Det parti får ikke længere min stemme med ham som formand. (Ikke, at jeg tror Løkke vil være meget bedre, men lad os nu se)

  2. Jeg har “glemt” mange ting i mit indlæg, men det er fordi, det maksimalt må være på 500 ord for at komme i Jyllands-Posten. Jeg har længe tænkt på at skrive en kronik om Anders Fogh, men det tager mindst en weekend og er meget anstrengende, samtidig med, at chancen for, man får den i avisen, er meget lille.
    M.h.t. Foghs hvalvending på klimaområdet, husker jeg stadig, at regeringen var imod vindmøller, da den trådte til, og nu har overhalet Svend Auken indenom. Er Fogh blevet klogere? Næppe, men det ser godt ud på cv’et. Klimakonferencen bliver det ultimative højdepunkt for Fogh, men han kommer nok til at kæmpe med Connie Hedegaard om æren og pressens opmærksomhed. Det bliver helt sikkert ikke kønt.

  3. Undskyld hvis dette er sendt to gange, der gik et eller andet galt, da jeg trykkede send.

    ——-

    Jeg har længe tænkt på at skrive en kronik om Anders Fogh, men det tager mindst en weekend og er meget anstrengende, samtidig med, at chancen for, man får den i avisen, er meget lille.

    Gør det alligevel og brug en uges tid på når du har fred og ro. Og får du den ikke optaget, så post den her, jeg vil garantere dig mindst én læser! 🙂

    Og “glem” nu ikke Lissabontraktaten og Folkeafstemningen Der Blev Væk.

  4. Tak for støtten. Nu må vi se, hvornår jeg får taget mig sammen.

  5. Havde skrevet et indlæg, men fik at vide : svar rigtigt ??

  6. Der kommer nogle gange fejlmeddelelser på Blogbar, når jeg selv skriver indlæg og også, når folk skriver kommentarer. Det er meget ærgerligt, men der er ikke andet at gøre end at kopiere indlægget, før man sender det i tilfælde af, der skulle opstå en fejl.
    Bortset fra det er jeg selvfølgelig meget interesseret i din mening.

  7. Jeg er kvinde……..kvinder har generelt en mavefornemmelse for, når der er noget rasende galt…..den fornemmelse har jeg haft omkring AFR i lang tid nu. Desværre er det meget meget svært at formulere præcist, hvad der er så galt, men du rammer da ret godt, og det er en befrielse at opdage, man ikke er alene. Her er flere adjektiver:
    følelsesmæssigt afstumpet
    kynisk
    kold
    beregnende
    problemsky
    ekskluderende
    dem og os retorik
    afstumpet følelsesmæssigt (sådan fremtræder han)

    hvad driver denne mand ud over hans åbenlyse had til såkaldt venstreorienterede??
    man kender ham slet slet ikke bag masken……det foruroliger mig i den grad. alt hvad der kommer ud af munden på ham er taktisk og ikke ægte følt (sådan virker det ihvertfald på mig)

  8. Det er rigtigt, at man ikke aner, hvad Anders Fogh virkelig mener bag facaden. Han har skiftet mening så mange gange, at det er umuligt at vide, hvad han inderst inde står for. Vendingen målet helliger midlet er vel den bedste måde at karakterisere ham på. Han ville til tops som statsminister, senere ville han genvælges, og nu vil han have en international toppost. Hvordan han opnår disse mål er for ham sekundært. Jeg ved ikke, om man bliver født sådan, eller om man udvikler sig til den type magtmenneske med tiden. Formentlig er det en blanding, men under alle omstændigheder ser det ikke kønt ud.

  9. Det er også mit indtryk at Anders Fogh matcher Psykopaten på mange områder, men hans efterfølger Lars Lykke har efter min mening en meget bedre match. Fx fyre han sine undersåter for småting uden at tænke på hvilke fatale følger det har for den ramte og dennes familie mm. Han har adskillige gange stjålet skattekroner i sit tidligere erhverv. Spindoktorer på Christiansborg har med ryggen til kameraet og sløret stemme fortalt hvordan Lars’s undersåter er bange for ham på Borgen. Jo, denne forstyrrede mandsperson matcher! … og han er nu på vej til statsministerposten … GYS

  10. Psykopat er måske så meget sagt, da jeg ikke tror AFR’s virkelighedsopfattelse er forstyrret. Han er snarere en kyniker med usædvanlig høj selvkontrol, ja, så megen selvkontrol at han ikke har kontrol over den.

    Jeg er enig med forrige kommentar om at psykopat-etiketten snarere passer på Lars Løkke. Han er den karakteristiske selvovervurderende ledertype, som ikke kan se sine egne fejl og som manipulerer sin vej gennem livet og misbruger sin stilling. Dermed ikke sagt at han ikke kan være god til noget – det er han naturligvis også – ligesom de mange andre psykopatiske ledere ude i hverdagen.

    AFR’s stærkt kontrollerede adfærd og planlægningstrang hjalp ham til magten, og den var nok med til at gennemføre resultater i de første 2-3 år siden 2001. Men med tiden er hans personlighed mere blevet en hæmning og ulempe for ham. Det er nemlig ikke kun en fordel at være en hård leder; man vil efterhånden blive indhentet af sin egen mangel på åbenhed, indføling og samtalevilje.

    Hans uvilje til at uddelegere ansvar og hans neurotiske plantænkning har betydet at regeringen er ude af stand til at forny sig. Hans ufølsomhed har betydet manglende menneskekendskab, hvilket har medført nogle katastrofalt dårlige valg af ministre. Tag blot Birthe Rønn Hornbech som eksempel. Generelt er regeringen et fugleskræmselskabinet. Der har kun været 3-5 virkelig dygtige ministre, f.eks. Kristian Jensen, Rikke Hvilshøj og AFR selv.

  11. Bjarne Larsen og Casper: Jeg skal undskylde, at jeg ikke har kommenteret jeres indlæg, men det skyldes altså, at jeg har holdt pause fra blogverdenen i et stykke tid.
    I mener begge, at psykopat-etiketten passer bedre på Lars Løkke. Det kan jeg selvsagt ikke vide, men jeg tror det nu ikke, selvom det er soleklart, at manden har været viklet ind i et system og en kultur, der åbenbart har fået ham til at tro, han kunne gøre, hvad der passede ham.
    Jeg er fuldstændig enig i din vurdering af Anders Foghs manglende menneskekendskab, Casper. Han har virkelig begået nogle store fejl i sine valg af ministre, men det værste er næsten, at hans stolthed forbyder ham at korrigere dem igen. Det er jo helt igennem ufatteligt, at manden ikke kan få sig til at fyre Birthe Rønn Hornbech.
    I øvrigt kan jeg ikke befri mig selv fra den tanke, at hans ubetingede støtte til USA siden 2001 ikke kun bunder i et oprigtigt ønske om at bekæmpe terrorismen og totalitære regimer, men snarere skyldes, at kynikeren Fogh fra starten har vidst, at det ville være fremmende for hans egen karriere, hvis han støttede USA i ét og alt. At Danmark så i den forbindelse måtte deltage i krigene i Irak og Afghanistan var, om ikke ønskeligt, så dog nødvendigt.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: