Posted by: JanChris | 05/12/2007

Tredje myte om Folketingsvalget 2007: Dansk Folkeparti fik et fremragende valg

Som afslutning på min lille serie om det nyligt overståede folketingsvalg, vil jeg beskæftige mig lidt med Dansk Folkeparti, det parti, jeg selv stemte på.

Som jeg tidligere har skrevet til bevidstløshed, bliver DF stadig undervurderet i den brede offentlighed og ikke mindst i medierne. Man kan ikke lade være med at tage sig til hovedet, når en samlet dansk presse fremstiller det som en kæmpe overraskelse, at DF fik næsten 14% af stemmerne (13,9) ved valget. For mig var resultatet også en overraskelse – dog en negativ én af slagsen. Jeg havde nemlig regnet med, at DF ville opnå tilslutning fra 15% af vælgerne. Når man tager i betragtning, at man altid skal lægge ca. 2% til gennemsnittet af meningsmålingerne for at anslå DF’s reelle vælgeropbakning, er 14% faktisk et halvsløjt resultat. I gode perioder har DF ligget stabilt omkring valgresultatet i meningsmålingerne, og med det in mente kan man efter min mening ikke tale om noget godt valg for Pia Kjærsgaard og co. Det er også værd at huske på, at et parti som det norske Fremskrittspartiet, der på mange områder minder om DF, i perioder har haft opbakning fra mere end 30% af vælgerne i meningsmålingerne.

Jeg er også helt uenig, når bl.a. Michael Kristiansen – efter valget og altså i bagklogskabens klare lys – roser DF for at være det parti, der har ført den bedste valgkamp. Jeg er klar over, at DF har et meget lille budget i forhold til andre partier – bl.a. de evigt klagende socialdemokrater – og at Søren Espersen og co. har tradition for først at skrue op for blusset i den sidste uge, før vælgerne skal til stemmeurnerne, men ikke desto mindre var jeg alt andet end begejstret over DF’s valgkamp. Specielt syntes jeg, partiets officielle valgvideo var skuffende. En monoton gang sødsuppe til ære for kernevælgerne, uden så meget som ét eneste politisk budskab. Det er muligt, at videoen ikke skræmte de vælgere væk, der under alle omstændigheder ville sætte deres kryds ved DF, men til gengæld er det også helt sikkert, at den ikke tiltrak nye vælgersegmenter – tværtimod fik mange danskere formentlig bekræftet alle deres fordomme om det kontroversielle parti.

I det hele taget kørte DF på det sikre i sin valgkamp. Ud over den populistiske leflen for de offentlig ansatte, der blev lovet en lønpulje på fem mia. til de forestående overenskomstforhandlinger og en lille flirt med unge studerende, der skulle have lov til at arbejde mere, uden at blive trukket i deres SU, var der ikke meget nyt under solen. Som altid var mærkesagerne udlændingepolitikken og danske værdier, men DF-toppens normalt så fintfølende fornemmelse for folkestemningen svigtede, da den valgte at lade en Muhammed-tegning indgå i kampagnematerialet. De fleste danskere er enige i, at kampen for frihedsrettighederne, herunder ytringsfriheden, er én af de største- og vigtigste udfordringer, vi- og hele den vestlige verden står over for i de kommende år, men de har fået mere end nok af hysteriske islamister herhjemme og i udlandet. Omvendt ved de fundamentalistiske muslimer her i landet godt, at det vil være kontraproduktivt for deres sag, hvis de forsøger at lave en ny Muhammedkrise.

Det var heller ikke ligefrem epokegørende, at DF på sit første pressemøde efter valgudskrivelsen talte for et forbud mod bl.a. tørklæder i det offentlige rum, halalkød i børnehaverne og særlige bade- og omklædningsfaciliteter for muslimer på skoler o.l. Altsammen gode- og relevante forslag, men ikke noget, vælgerne ikke havde hørt mange gange tidligere. Hvis DF fortsat vil være Danmarks tredjestørste parti, er der akut behov for nytænkning. Man kan godt bevare sin identitet samtidig med, man udvikler sig. Det formåede DF ikke denne gang.

For et par uger siden løftede én af DF’s pressemedarbejdere, Karsten Holt, i et interview til Weekendavisen lidt af sløret for sit partis strategi under valgkampen. Én af de ting, der overraskede denne blogger var, at DF bevidst havde valgt ikke at bruge kræfter og ressourcer på at tiltrække vælgere over internettet. Det var efter min mening en stor fejl, for som det bl.a. kan ses på antallet af indvandrings-/islamkritiske blogs, findes der netop på nettet utrolig mange potentielle DF-vælgere.

DF-ledelsen burde også have gjort det endnu mere klart for befolkningen, hvilke konsekvenser det ville få, hvis oppositionens forslag om at lade alle asylansøgere bo- og arbejde ude i det danske samfund, blev ført ud i livet. Til det formål kunne partiet – måske endda på en ironisk måde – have benyttet konkrete eksempler og tal fra Sverige og stillet dem over for de tilsvarende data om Danmark. De fleste danskere er nemlig slet ikke klar over, hvor enorm tilstrømningen til Sverige er, og hvilke følger den har haft for vores broderland hinsidan. Der ville ikke have været tale om nogen form for skræmmekampagne, men tværtimod en realistisk vurdering, for hvorfor skulle asylansøgere fra Afrika og Mellemøsten fremover rejse forbi det sydligere beliggende Danmark, hvis vores lovgivning var ligeså liberal som Sveriges?

Som det har været tilfældet, lige siden DF blev stiftet i 1995, blev partiet også under denne valgkamp først og fremmest repræsenteret i offentligheden af Pia Kjærsgaard. Hun gjorde det generelt vældig godt, men hun har også enkelte svagheder. Én af dem er, at hun ustandselig siger i forhold til. Findes der ikke en behjertet sjæl i DF, der kan fortælle hende, at hun overdriver sin brug af denne vending helt vildt?

Et andet kritikpunkt er, at hun nogle gange kan virke lidt nedladende over for politiske modstandere som f.eks. Naser Khader. Den attitude virker særlig dårlig, når den indtages af en politiker, der selv har været udsat for en uværdig behandling af sine politiske modstandere de sidste mange år.

Pia Kjærsgaard er bedst, når hun er sig selv: afslappet og afdæmpet, men uden at give køb på sin skarphed og slagkraft. Sådan oplevede man hende ikke altid under valgkampen.

Hvis man ser på de politikere, DF fik valgt til folketinget denne gang, er der sikkert mange dygtige- og velbegavede mennesker iblandt, men jeg kan alligevel ikke lade være med at ærgre mig over, at en mand som den blændende skribent, lektor Michael Pihl, ikke fik det nødvendige antal stemmer. Han ville i den grad have været en udfordring for oppositionen i folketingsdebatterne og desuden have forstærket det intellektuelle segment i DF’s folketingsgruppe, der, som tingene er i dag, kun udgøres af Søren Krarup, Jesper Langballe og Morten Messerschmidt.

Her til sidst vil jeg blankt indrømme, at jeg ikke havde stemt på DF, hvis ikke det danske samfund de sidste mange år var blevet beriget med en masseindvandring af kulturelt- og religiøst uintegrerbare mennesker. Som tingene har udviklet sig, har jeg imidlertid ikke andet valg end at lade min ydmyge stemme tilfalde Pia Kjærsgaard og co. Udlændingepolitikken er simpelthen langt vigtigere end alle andre emner, og DF er det eneste parti, der stadig kæmper for at bevare Danmark og de danske værdier nogenlunde intakte, selvom der i realiteten kun er tale om at udskyde pinen og minimere katastrofen. Også rets- og EU-politikken er vigtige områder for mig. Endelig hører jeg også til den åbenbart perifere gruppe af de danske vælgere, der mener, politikere skal holde det, de lover. Føler I jer truffet, Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt?

Reklamer

Responses

  1. Hej JanChris

    Her er der noget at tænke over. DF bør tage din analyse og bruge noget tid på at drøfte hvert eneste punkt.

    Jeg var en af dem, der denne gang ikke ville stemme på mit gamle parti. DF gav ikke megen hjælp til at beslutte sig. Sagen om de 5. mia. og nyt SU-regler gjorde det ikke bedre.

    Mest overrasket var jeg over, hvor dårlig internettet blev brugt. Det var simpelt hen dårligt.

    Jeg tror ikke, du er den eneste, der ræsonnerede som i dit sidste afsnit.

    Fint, fint indlæg.

    RDS

  2. Udlændingepolitikken er simpelthen langt vigtigere end alle andre emner, og DF er det eneste parti, der stadig kæmper for at bevare Danmark og de danske værdier nogenlunde intakte, selvom der i realiteten kun er tale om at udskyde pinen og minimere katastrofen. Også rets- og EU-politikken er vigtige områder for mig.

    Nøjagtig samme analyse gjorde jeg mig da jeg skulle beslutte hvor jeg skulle kaste mit lod. Der var ikke andre muligheder end DF.

    I øvrigt en rigtig god artikel, som sædvanlig.

  3. Ja men

    Én af dem er, at hun ustandselig siger i forhold til. Findes der ikke en behjertet sjæl i DF, der kan fortælle hende, at hun overdriver sin brug af denne vending helt vildt?

    Hvis denne sjæl findes, kunne han så ikke også råde Pia Kjærsgaard til at finde på et alternativt til hendes evindelige indledning: “Ja men” ?

    Ellers en god analyse. Selv synes jeg at Dansk Folkeparti var alt for defensiv i valgkampen, og lod utroligt mange gode argumenter ligge.

  4. Jeg er fuldstændig enig med dig. Pia Kjærsgaard kan ikke gøre det alene op til et valg. Desuden er det ved at være tid at finde yngre kræfter frem i partiet. Michael Pilh kunne være et rigtig godt bud og det er ærgerligt at partiet ikke har gjort noget mere for at fremme kendskabet til ham. Jeg har selv stemt på Dansk Folkeparti i trods.

  5. Spørgsmålet er om ikke snart Pia skal sige farvel og tak, for jeg er ganske enig i at det er et dårligt resultat. I det hele taget burde oppositionen højst få 60 mandater med den mangel på , ææh opposition de giver.

  6. Tak for alle kommentarerne. Faktisk sendte jeg allerede før valget en temmelig lang e-mail til Dansk Folkeparti, hvor jeg kom ind på flere af de punkter, jeg nævner i artiklen, og også kom med forslag til deres valgkampagne, men jeg fik aldrig noget svar.

  7. Hej Jan.

    Jeg kan også kun være enig i din analyse. Jeg tabte faktisk et væddemål om øl, fordi de ikke nåede de 15%.

    Michael Pihl fik min stemme, men ham manglede ca. 600 for at komme ind!

  8. Hej Andreas
    Det er altid ærgerligt, når man skal give øl… Under alle omstændigheder var det et modigt væddemål, der meget vel kunne være gået godt.
    For mit eget vedkommende spillede jeg 1000 kr. til odds 1,9 hos Unibet på, at DF ville få mere end 13,5% af stemmerne. Jeg var overbevist om, at det var nemt tjente penge, og det viste sig jo også at holde stik, men jeg havde også godt turdet satse på, DF ville få opbakning fra mere end 14-, eller sågar 14,5% af vælgerne.
    Det var virkelig en skam med Michael Pihl. Jeg har engang sagt om ham, at han var “den mest brillante- og bedst skrivende kommentator i Danmark overhovedet” – og det var endda før, jeg vidste, han var aktiv i DF.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: