I fredag aftens Deadline debatterede Anders Samuelsen fra Ny Alliance med sin tidligere partifælle, den radikale leder, Margrethe Vestager, om, hvordan Dansk Folkeparti skulle holdes uden for indflydelse efter det kommende valg.
For en gangs skyld valgte Vestager dog at rette skytset mod sin gamle ærkefjende, Naser Khader: (…) Man bør jo se på styrkeforholdet mellem Pia Kjærsgaard og Naser Khader, fordi det er det, der kommer til at være determinerende for, hvordan den regering (Venstre og De Konservative med DF og Ny Alliance som parlamentarisk grundlag) kommer til at fungere, og meget, meget godt kan man sige om Naser, men han har f.eks. ikke villet møde mig i den her valgkamp, og når man ser på, hvordan han og Pia Kjærsgaard stiller sig op over for hinanden, så kan det være, at hun har ret i sin karakteristik: At Naser, han er et utrolig sødt menneske, men spørgsmålet er, om han er en ligeså dygtig politiker, som hun er? Lyt selv ved at klikke her.
Ved at betvivle Khaders evner prøver Vestager åbenbart at lokke nogle af de frafaldne radikale, der er skiftet til Ny Alliance, tilbage i folden. Spørgsmålet er så, om det vil lykkes? I øvrigt er der ikke så mange at tage af mere, for de fleste af Khaders vælgere er allerede forsvundet skrigende bort.
Skriv et svar