Posted by: JanChris | 06/11/2007

TV2’s valgekspert Kaare R. Skou: Vi må anstændigvis føre en lempeligere udlændingepolitik

Omnials faste læsere har ved flere lejligheder stiftet bekendtskab med Kaare R. Skou, TV2’s politiske redaktør. Han burde i virkeligheden være opstillet for Enhedslisten eller SF ved det kommende folketingsvalg, men i stedet er han altså politisk ekspert på TV2 og TV2 News. Når Kaare R. Skou vælger at føre sin valgkamp under dække af at være en objektiv politisk iagttager, skyldes det, at han har langt mere magt som journalist, end han nogensinde ville få i det politiske liv. Ikke sjældent er der mere end 1 mio. seere, når gårdejeren kommer med sine ensidige betragtninger. Mange af disse mennesker kender ikke Kaare R. Skous politiske dagsorden og tager derfor hans vurderinger for gode varer, selvom der er tale om glasklare partsindlæg.

På valgaftenen, d. 13. november, skal TV2-seerne endnu engang belemres med Kaare R. Skous analyser, men til ære for dem, der ikke kan vente så længe, har jeg samlet et par guldkorn fra TV2 News, der her til morgen havde besøg af den helt igennem objektive og upartiske ekspert udi politik. Læs og lyt:

(…) Så det her med at tale om fri indvandring, det er et skræmmebillede, hun (integrationsminister Rikke Hvilshøj) stiller op. Socialdemokraterne og De Radikale kan godt styre det her (at give asylansøgere lov til at bo og arbejde ude i det danske samfund fra første dag, de kommer til landet), hvis de vil. Lyt selv ved at klikke her.

(…) Jeg tror godt, de socialdemokratiske vælgere kan se, at den lempeligere udlændingepolitik, som vi anstændigvis på et tidspunkt må begynde at føre, kan Ny Alliance ikke få igennem. (…) De kunne måske nok få det igennem sammen med Venstre og De Konservative – det tror jeg i og for sig godt, de kunne – men de skal jo have Dansk Folkeparti med for at komme op på de 90 mandater. Hør selv her og her.

(…) Pia Kjærsgaard, Søren Espersen, Jesper Langballe, Søren Krarup, Mogens Camre – hvis han kommer i Folketinget – de vil aldrig nogensinde tillade, at Ny Alliance får bare en brøkdel af deres syn på flygtninge igennem. Det er jo ikke bare noget politik, der skiller dem her, det er jo en grundlæggende forskel i menneskesyn og opfattelse af andre mennesker, der skiller Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Lyt her og bemærk især den foragt, hvormed Pia Kjærsgaards navn udtales.

(…) Venstre og De Konservative kan simpelthen ikke stramme udlændingepolitikken så meget, at det tilfredsstiller Dansk Folkeparti, for i det øjeblik, Dansk Folkeparti ikke har det punkt at råbe op om, så har de stort set ingen eksistensberettigelse. Lyt her.

Med ovenstående in mente, kan man undre sig meget over, hvordan TV2 kan kalde den – i politiske sammenhænge – altid tilstræbt objektive Henrik Qvortrup inhabil, når en mand som Kaare R. Skou, der helt åbenlyst har DF-fjendtlige- og oppositionsvenlige holdninger, stadig benyttes som uvildig ekspert.

Advertisements

Responses

  1. […] Kaare R. Skou var i studiet hos TV2 News i morges for at analysere dagens SR-udspil på asylområdet. Det skriver bloggen omnial.blogbar.dk, der har samlet lydklip fra Schous vurderinger af reaktionerne på det nye udspil. Det er blandt andet blevet kritiseret af Rikke Hvilshøj for at føre til fri indvandring. Ifølge Kaare R Skou, var det nu et “skræmmebillede”, ministeren malede. En vurdering, der måske ikke er svær at forstå, hvis man læser følgende udtalelse, der giver et relativt klart fingerpeg om, hvor Hr. Skou selv står i spørgsmålet: […]

  2. Anstændighed!! Og så Kaare R. Skou !!
    Det tror jeg at selv Maren i Kæret har fattet, er to modsatrettede tendenser.

  3. Det vil være en stor ting, hvis DK havde en lempeligere udlændingepolitik, især med repartriering af bander og andre kriminelle, selv om de har erhvervet et dansk pas.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: