Posted by: JanChris | 06/10/2007

Svend Auken: partisk og perfid

Svend Auken er en særdeles velbegavet mand, et charmerende menneske og en meget dygtig politiker. Fra naturens hånd havde han uden tvivl langt bedre forudsætninger for at blive statsminister end sin mangeårige ven, Poul Nyrup Rasmussen, der efter at være gået bag om ryggen på Auken, først blev formand for Socialdemokratiet i 1992, inden han året efter afløste Poul Schlüter på landets mest prestigefyldte post. Som et plaster på såret fik Auken overdraget nøglerne til miljøministeriet, hvor han de følgende otte år fik lov til at passe sig selv og opbygge noget, der mindede om et imperium.

Når Auken i sin tid blev væltet som formand for sit parti, skyldtes det først og fremmest manglende tillid fra Det Radikale Venstres side. Allerede under Niels Helveg Petersens formandskab legede De Radikale med tanken om at danne regering med Socialdemokratiet, og processen blev yderligere fremskyndet, da Marianne Jelved overtog posten i 1988. Der var bare ét problem: Svend Auken. De Radikale stolede ganske enkelt ikke på ham, og de brød sig heller ikke om hans brovtende facon.

Denne opfattelse stemmer fuldstændig overens med det billede, højrefløjen i det nuværende Folketing har af Auken, når han som afløser for Christian Mejdahl sætter sig i formandsstolen. Man kan sige, det er meget normalt, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ikke bryder sig om en fremtrædende socialdemokrat, men det argument er for letkøbt. Folketingets formand er som bekendt kun en kransekagefigur, hvis eneste opgave er at holde styr på dagsordenen og talerækken, og holder man sig til det, er det meget svært at lægge sig ud med nogen. Det er ikke desto mindre lykkedes for Svend Auken, der – i det han uden tvivl selv opfatter som den gode sags tjeneste – personificerer en helt ny figur i formandsstolen: den politiserende og partiske formand. Det er tidligere først og fremmest gået ud over medlemmer af Dansk Folkeparti, som Auken hader af et godt hjerte. Under en debat i december 2006 blev Jesper Langballe flere gange afbrudt og irettesat af Auken, fordi han mente, DF’eren gik for hårdt til Enhedslistens Frank Aaen, der blev beskyldt for at have været vidne til- og negligeret tortur under et besøg i Afghanistan i 1980. Omvendt blev reglerne flere gange bøjet, så Aaen helt exceptionelt fik ekstra taletid til at forsvare sig. Der er utallige andre eksempler på Aukens specielle fortolkning af formandshvervet, men Omnial vil nøjes med at fokusere på de seneste fra torsdagens Åbningsdebat.

I en artikel i dagens udgave af Berlingske Tidende beklager Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, sig over, at oppositionspartierne fik lov til at bestemme rækkefølgen af spørgere ved at aflevere en fælles liste, mens ordførerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti måtte tage til takke med at melde sig enkeltvis. Lund Poulsen undrer sig også over, at Helle Thorning-Schmidt, der i dagens anledning var ordfører for Socialdemokraterne, allerede 5-8 min. før spørgetiden på 25 min. var udløbet, fik lov til at forlade talerstolen, netop på et tidspunkt, da hun for alvor var presset af en række kritiske spørgsmål. Som man kan se på nedenstående video, var Thorning-Schmidt selv synlig overrasket over den uventede håndsrækning fra formandsstolen. Der var ikke tale om en bevidst handling, forsikrer Auken, men indrømmer samtidig, at han begik en fejl. Han vil dog ikke komme med nogen form for undskyldning, og i øvrigt havde han ikke lyst til at tale mere med Berlingske Tidende om sagen, så han smækkede røret på.

I takt med, at Aukens politiske magt gradvist er svundet ind til det rene ingenting de seneste år, er det på forunderlig vis lykkedes ham at opbygge en position som uvildig politisk kommentator i en række danske medier. Auken benyttes bl.a. som ekspert i amerikansk politik, fordi han engang i tidernes morgen har studeret et semester på Washington State University. Der er bare det lille problem, at Auken nærer et indædt had til den kristne-, neokonservative højrefløj i almindelighed og Det Republikanske Parti – personificeret ved George Bush – i særdeleshed. Manden er med andre ord himmelråbende inhabil, men det ser altså ikke ud til at bekymre de danske medier, der troligt fortsætter med at belemre deres seere, lyttere og læsere med Auken og hans bror i ånden, Carl Pedersen.

Aukens helt igennem uvildige ekspertise udi politiske forhold stopper imidlertid ikke her. Han er som dybt frustreret folketingsmedlem for det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, et oplagt valg til at vurdere den politiske situation i Danmark for bl.a. Jyllands-Posten. Auken lever da også hver gang op til de høje forventninger. De danske medier er allesammen borgerlige, ikke et eneste støtter oppositionen, og Anders Foghs greb om dem er dermed stærkere, end det Silvio Berlusconi kunne prale af, da han i flere perioder var ministerpræsident i Italien. Bortset fra, at de fleste danske medier er venstreorienterede (journalisterne er i hvert fald), og at Anders Fogh – så vidt Omnial er orienteret – ikke ejer nogen tv-kanal, er Aukens argumenter umulige at gennemhulle.

Af andre guldkorn fra den gamle socialdemokrats mund kan nævnes påstanden om, at den behandling, muslimer får i Danmark i dag, kan sammenlignes med jødeforfølgelserne i 1930’erne. Prøv at erstatte ordet muslim med jøde, messer lange Svend igen og igen. Omnial vil ikke engang prøve at gøre sig morsom ved at føre eksemplet ud i praksis, men blot henvise til, at Kamal Qureshi siger det samme…

Hvis man skal tage Svend Auken i forsvar – og der er selvsagt ikke noget, Omnial hellere vil – er det værd at huske på, at han er en bitter, gammel mand, der ikke kun tabte formandsvalget mod Poul Nyrup i 1992 og dermed mistede muligheden for at blive statsminister, Auken måtte også se sin protegé, Frank Jensen, blive besejret af Helle Thorning-Schmidt i 2005 i endnu et udmarvende socialdemokratisk formandsopgør. Som om det ikke var nok, har Auken nu også siddet i opposition i seks år. Når man tager i betragtning, hvor mange forfærdelige love, der er blevet vedtaget, og hvor mange forfærdelige synspunkter, politikere fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti har givet udtryk for i den periode, kan man godt forstå, Auken har lidt svært ved at fordele sol og vind lige under sine lejlighedsvise besøg på formandsstolen. Men fat mod, Svend, der er en god chance for, at Socialdemokraterne allerede er tilbage ved magten i 2011 eller 2012. 

Advertisements

Responses

  1. Ærgeligt med så meget had i et så lille menneske. Det ville være dejligt hvis der var nogen der kunne give dig lidt kærlighed Jan.

  2. Det var sørgeligt, at Svend Auken døde og synd for hans familie og venner, men det ændrer ikke en tøddel ved rigtigheden i det, jeg skrev.
    I øvrigt synes jeg, det er imponerende, at du ud fra en blog-artikel kan vurdere, at jeg er et “lille menneske”. Du kender mig ikke, men du mener måske, at alle dem, der ikke kunne lide Svend Auken, er onde mennesker?
    P.S: I øvrigt er jeg 193 cm høj, så i fysisk forstand er jeg i hvert fald ikke noget “lille menneske”.

  3. På høje tid der bliver sat noget mere kritisk lys på Svend Auken. I MSM er han jo nærmest bnlevet ophøjet til helgen, hvilket hans karriere slet ikke berettiger til.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: