Posted by: JanChris | 24/09/2007

DR, TV2 og venstrefløjen er anti-republikanske, ikke anti-amerikanske

De seneste uger har DR givet sine kritikere rigeligt med ny ammunition til påstanden om anti-amerikanisme på public service-institutionen. Specielt vakte det stor opmærksomhed, da Jens Blauenfeldt, studievært på Aftenshowet, – uvist af hvilken grund – følte et stort og presserende behov for at delagtiggøre seerne i sine inderste tanker, da han den 11. september 2001 hørte om terrorangrebene i New York og Washington. Hey, det er amerikanerne, nu får de smæk. Det har de rigtig godt af. (…) Hold da op, det er godt nok mange uskyldige, det går ud over, det her. Netop den sidste del af udsagnet er meget interessant. Blauenfeldt insinuerer, at der altså også var skyldige blandt de omkomne, men hvem? Man skal huske på, at krigene i Irak og Afghanistan jo var direkte konsekvenser af terrorangrebene og derfor selvsagt først fandt sted efter den skæbnesvangre dag, så hvorfor mente Blauenfeldt, at det allerede i efteråret 2001 var mere eller mindre i orden at slå nogle amerikanere ihjel? Havde det også været legitimt, hvis demokraten Al Gore var præsident, hvilket han som bekendt var uhyre tæt på at blive?

Svaret på det sidste spørgsmål kan meget vel være ”nej”. I Danmark som i stort set alle andre lande i hele verden er det bogstavelig talt børnelærdom, at demokraterne er de gode og republikanerne de onde i amerikansk politik. De gange, den skandaleramte og – vil nogen mene – moralsk anløbne, Bill Clinton, har været i Danmark, er han blevet modtaget, som var han frelseren selv. Da George Bush i sommeren 2005 var i Danmark, blev han mødt af demonstrationer, og havde det ikke været for det massive sikkerhedsopbud, risikerede han formentlig at blive slået ihjel.

Det er især fordi, han er krigsgal og helt uden grund invaderede Irak, vil hans utallige kritikere sige, men er det virkelig derfor? Min påstand er, at hvis den amerikanske præsident havde heddet Al Gore og den danske statsminister Poul Nyrup eller Mogens Lykketoft, ville alle partier på venstrefløjen, bortset fra Enhedslisten, have været for dansk krigsdeltagelse. De ville – ligesom den borgerlige regering hele tiden har gjort – have argumenteret for, at Saddam Hussein var en brutal diktator, og at man ved at fjerne ham kunne give irakerne muligheden for at leve i et frit, fredeligt og demokratisk samfund. Hvem kan være imod det, ville de have sagt. Ingen ville have talt om olie, for demokratiske præsidenter er ikke skumle kapitalister med lyssky økonomiske interesser.

For venstre side af det politiske spektrum drejer det sig nemlig ikke om, hvad der besluttes, men derimod hvem, der træffer en given beslutning. I dette tilfælde var det som bekendt en republikansk præsident – oven i købet en dybt troende kristen af slagsen – og en dengang liberal dansk statsminister, der ville i krig, og så måtte der jo simpelthen være noget dybt suspekt ved det, ikke?

Venstrefløjens unuancerede (for nu at bruge ét af dens egne yndlingsudtryk) verdensbillede vandt hurtigt indpas i hele den danske befolkning, i takt med, at den manglende amerikanske planlægning for tiden efter Saddam Hussein blev mere og mere åbenlys for enhver. Man kan ikke bebrejde journalisterne på hverken DR, TV2 eller andre danske nyhedsmedier, at de igen og igen har sat fokus på den katastrofale sikkerhedssituation i Irak og som en konsekvens deraf kritiseret den amerikanske regering, specielt Bush og den daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, skarpt. Problemet er bare, at dækningen er alt, alt for ensidig og ”farvet”. Erich Honecker fra det hedengange DDR ville have været stolt, og selv Saddam Hussein ville have nikket anerkendende, hvis han havde kunnet følge propagandaen på DR og TV2 mod Irak-krigen. Man kan ikke være andet end imponeret, når man ser den ene historie efter den anden om, hvor forfærdeligt det går i landet med nærmest borgerkrigsagtige tilstande, hvor mange uskyldige mennesker, der er blevet slået ihjel af sadistiske amerikanske soldater, og hvor meget lokalbefolkningen hader de udenlandske tropper og ønsker dem hen, hvor peberet gror. Det øger heller ikke ligefrem troværdigheden, når kanalerne bruger grotesk subjektive og partiske personer, i skikkelse af Svend Auken og Carl Pedersen, som ”eksperter”.

Positive historier er der ingen af, men hvis man vil have et fingerpeg om udviklingen i Irak, kan man som en tommelfingerregel gå ud fra, at no news is good news, hvilket også forklarer, hvorfor vi næsten ikke hører noget fra landet for tiden.

Også når det drejer sig om amerikansk indenrigspolitik, lever DR og TV2 op til deres skyhøje kvalitets-standarder. Så godt som alle indslag om Bush stiller ham i et negativt lys. Støtten til ham i befolkningen er for nedadgående, hans rådgivere og ministre er konstant indblandet i skandaler, Det Republikanske Parti er i mindretal i senatet eller kongressen etc. Dertil kommer de mange indslag, hvor Bush fremstilles som værende dum. Desværre for DR endte det sidste forsøg på at latterliggøre præsidenten med at vende tilbage til afsenderen som en boomerang. Som studieværten, Mette Walsted Vestergaard, meget passende sagde: Ups!

Man kan undre sig meget over, at det er lykkedes George Bush både at blive valgt og senere genvalgt som præsident, når han er så upopulær i den amerikanske befolkning og har været en så dårlig leder for sit land på alle områder. Måske skyldes det, at de republikanske vælgere bor i jordhuler og kun kommer op til overfladen hver fjerde år, når de skal stemme…

Hvorfor er journalisterne på DR og TV2 generelt så utrolig negative over for republikanere i almindelighed og Bush i særdeleshed? Undersøgelser har vist, at den danske journaliststand er meget venstreorienteret. Derfor benytter den sig også af venstreorienterede kilder i USA, som New York Times og Washington Post, der naturligt nok ser verden fra en helt bestemt- og meget Bush-kritisk vinkel. At det er et problem, burde være åbenlyst for de fleste, og når selv den ovennævnte, ærkedemokratiske Bush-hader, Carl Pedersen, indrømmer det, er der reelt ikke mere at tale om: Jeg synes, at stereotyper om det primitive amerikanske samfund går igen gang på gang. Derfor ser vi atter og atter artikler om de skydegale amerikanere eller religiøse fanatikere. Der er en journalistisk mangel på forståelsen for pluralismen i det amerikanske samfund

Ikke desto mindre er der ikke de store tegn på selvransagelse i DR og TV2’s rækker. Selvfølgelig er der enkelte undtagelser, men når DR’s nuværende USA-korrespondent, Thomas Falbe – vel vidende, at han i stilling ikke kan tillade sig at udbasunere sin personlige mening om amerikanske politikere – gør sig den umage at sende en meget Bush-kritisk kronik til Politiken, tyder meget på, at budskabet har særdeles svært ved at trænge ind. Under alle omstændigheder må DR og TV2 tage det meste af ansvaret på deres kappe, når en meningsmåling viser, at danskerne anser George Bush for at være verdens farligste statsleder, foran Irans præsident, Mahmoud Ahmedinejad, og Nordkoreas leder, Kim Jong-il! Ser man på resultatet med venstreorienterede, anti-republikanske briller, er der grund til jubel – propagandaen har virket over al forventning. Selv i Iran, Palæstina eller på Cuba kunne man næppe have gjort det bedre. Kigger man lidt mere objektivt på det, ligner det en falliterklæring af dimensioner for Danmarks to public service-kanaler, men alting afhænger som bekendt af øjnene, der ser…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: