Omnial har flere gange, 1 & 2, skrevet om problematikken vedrørende de potentiel enorme olieforekomster på Grønland. Nu viser en undersøgelse, at der sandsynligvis er olie til en værdi af 10.000 milliarder kr. på verdens største ø!
Omnial gentager gerne sit standpunkt i sagen: Regeringen må under ingen omstændigheder lade denne mulighed gå fra sig for at sikre det danske velfærdssamfund i mange, mange år fremover, ja måske til evig tid. Alle andre tiltag blegner i sammenligning med dette fantastiske scenario. Da den danske stat i næsten 30 år har finansieret halvdelen af det grønlandske statsbudget, burde det rimeligvis også være sådan, at Danmark fremover vil modtage halvdelen af de eventuelle, grønlandske olieindtægter. Selvfølgelig kan den endelige fordelingsnøgle blive noget anderledes, men sådan må udgangspunktet for forhandlingerne være.
Nu er det altså op til regeringen, især Anders Fogh og Thor Pedersen, at forhandle en aftale på plads, der ikke kun tilgodeser Grønland. Sker det ikke, vil eftertiden ikke se med milde øjne på den nuværende, borgerlige regering. Sagen er alt for vigtig at overlade til et lille udvalg under ledelse af Frank Jensen.
Hvorfor er politikere dummere end andre?
falkeøje
By: falkeøje on 23/09/2007
at 15:59
Jeg vil give dig helt ret. Vi skal da som udgangspunkt have en vis andel i gevinsten. Det er helt sikkert. Det mindste vi skal forvente, er ihvertfald at få vores bloktilskud tilbage. Hver eneste krone som vi har sendt derop.
Men det kan være at folk kommer på andre tanker, når vi inden længe får en mindre depression i landet.
Andreas
p.s. Det er genialt at du er kommet i gang med at skrive igen. Jeg nyder bestemt dine analyser:D Keep em’ going!
By: Andreas on 23/09/2007
at 18:02
Mon de har mon tænkt over, hvordan de vil få transporteret al den naturgas til hhv. Europa og USA fra NØ Grønland?
falkeøje
By: falkeøje on 23/09/2007
at 18:57
Andreas, jeg tror du har ret i, at regeringen og Folketingets øvrige partier ville have vist en hel anden interesse for sagen, hvis vi havde haft lavkonjunktur i Danmark. Jeg hørte dog for et par uger siden, at finansministeriet (!) havde forkastet det forslag, udvalget under Frank Jensens ledelse var blevet enig med grønlænderne om. Der er altså endnu håb.
Jeg er meget glad for din ros. Desværre får jeg ikke mange kommentarer her på bloggen, men måske vil det ændre sig, hvis jeg fremover kan lave artikler næsten dagligt. Det vil jeg bestræbe mig på – i hvert fald i en periode – og så må vi se, hvordan det går.
By: janchris on 23/09/2007
at 19:34