Posted by: JanChris | 20/09/2007

Kornbeks kristendemokratiske katastrofekurs

Mogens Glistrup sagde engang, at de farligste mennesker er dem, der både er flittige og småt begavede. Flittig er Kristendemokraternes formand, Bodil Kornbek, i hvert fald, og at dømme efter de første knap to år af hendes formandstid var Gud ikke særlig rundhåndet, da han uddelte hjerneceller til hende. Det er i hvert fald Omnials påstand, at hvis Kristendemokraterne skulle have succes, skal de høre nøje efter, hvad Kornbek siger, og derefter gøre præcis det modsatte. Det skal dog understreges, at påstanden ikke gælder Kornbeks nye frisure, der helt klart er et fremskridt.

Kornbeks første fejl var at pege på Helle Thorning-Schmidt som Kristendemokraternes statsministerkandidat. De få potentielle vælgere, partiet har tilbage, er overvejende borgerlige og foretrækker derfor Anders Fogh Rasmussen.

Den anden fejl var at opgive kampen for at forbyde fri abort. Da Kristeligt Folkeparti, som det hed indtil for nylig, blev stiftet i 1970, var netop dette spørgsmål én af partiets absolutte mærkesager, og når det ikke længere er tilfældet, vil det formentlig føre til, at en pæn del af Kristendemokraternes vælgere med god grund spørger sig selv, hvorfor de ikke skulle søge over i andre partier?

Den tredje, meget alvorlige fejl, både Kornbek og hendes forgængere på posten har begået, er, at de ikke har taget et opgør med den tiltagende islamisering af det danske samfund. Man kunne sagtens påpege en lang række graverende forskelle mellem kristendommen og islam, uden på nogen måde at virke skinger eller fremmedfjendsk, og samtidig gøre det klart, hvorfor kristendommen i enhver henseende er at foretrække. Det er nemlig ingen tilfældighed, at de fleste lande, der bygger på et kristent værdigrundlag, er fredelige demokratier, mens indbyggerne i stort set alle muslimske lande lever i trældom og ufrihed. Hvis Kristendemokraterne havde fulgt denne strategi, kunne de – længe før Ny Alliance overhovedet var en tanke i hovedet på Khader, Samuelsen og Seeberg – have sikret sig en unik magtposition i dansk politik, ja måske havde de endda udgjort en alvorlig trussel for Dansk Folkeparti.

I den politiske korrektheds navn har Kristendemokraterne dog valgt den nemme løsning, nemlig at flytte sig ind på midten i dansk politik og i stedet slutte sig til det skingre kor af partier, der slynger sine forbandelser ud mod Pia Kjærsgaard og co. Det er ikke klogt, det er ikke kønt, og det vil med absolut sikkerhed føre til, at Kristendemokraterne heller ikke ved næste valg kommer i Folketinget. Som tingene er i dag, vil partiet ikke være savnet.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: