Posted by: JanChris | 19/09/2007

Connie Hedegaard: Verdens miljøminister er elsket af presse og opposition

Er der to politikere, en samlet dansk medieverden elsker og går på listesko over for, er det den konservative miljøminister, Connie Hedegaard, og De Radikales nye formand, Margrethe Vestager. Ved første øjekast forekommer det mærkeligt, at netop disse to damer skal have mediemæssig særbehandling, men ved nærmere eftertanke giver det god mening. I denne artikel vil jeg først tage Connie Hedegaard under kærlig behandling, senere vil jeg så kaste mig over Vestager.

Connie Hedegaard har – på trods af, at hun var væk fra politik i 14 år – allerede oparbejdet en position som én af to mulige arvtagere efter De Konservatives nuværende formand, Bendt Bendtsen. I folketingsgruppen menes hun sågar at have flere støtter end sin rival, Lene Espersen, der dog har langt større opbakning i det konservative bagland. Til gengæld kan Hedegaard så glæde sig over, at hendes kontakter fra tiden på Berlingske Tidende, som chef på Radioavisen og vært på DR2’s Deadline, har sikret hende en meget, meget venlig presse. Man skal lede med lys og lygte efter en kritisk artikel om den kulturradikale minister, der – med budskabet om, hvor vigtigt det er at spare på CO2-udledningen – farer verden rundt i sit miljøforurenende ministerfly. Danmark er simpelthen blevet for lille for Hedegaard, der i sin egen selvforståelse åbenbart ikke kun er miljøminister i et lille land højt mod nord, men for hele verden. I skrivende stund er Hedegaard med en delegation fra en række EU-lande i USA, hvor hun skal tale for senatet og senere mødes med medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Med Hedegaards mange optrædener på de bonede gulve i udlandet in mente, er det måske ikke så mærkeligt, at lysten til at beskæftige sig med små, ligegyldige sager på hendes egentlige arbejdsplads, Christiansborg, ikke er særlig stor. Ja faktisk er den så lille, at både hendes ærkefjender i Dansk Folkeparti og venner i ånden i Det Radikale Venstre har foreslået at udnævne en vicemiljøminister for at aflaste den rejsestressede Hedegaard. Når ministeren en sjælden gang er hjemme, ynder hun – overbevist om sin egen usårlighed – at bruge ventetiden på at provokere sin egen regering eller, endnu bedre, støttepartiet Dansk Folkeparti. Anstrengende, monotont arbejde som at svare på kritiske læserbreve i landets mest borgerlige avis, Jyllands-Posten, gider hun for det meste ikke at spilde tid på. Hedegaard holder sig til Politiken og Berlingske Tidende, for JP’s læsere kan hun alligevel ikke overbevise om vindkraftens lyksaligheder. De hører heller ikke efter, når hun forklarer, at den globale opvarmning næsten udelukkende er menneskeskabt, end ikke, når ingen ringere end Al Gore – på invitation fra miljøministeren – selv fremlægger de indiskutable fakta i Danmark.

De små pip fra Jyllands-Postens læsere og Dansk Folkeparti ændrer ikke ved glansbilledet af Connie Hedegaard. Som nævnt har hun støtte fra en samlet dansk presse, og – som noget helt unikt for en borgerlig minister – er hun knuselsket af Socialdemokraterne, frem for alt af den tidligere miljøimperiumsminister, Svend Auken. Kærligheden går endda så vidt, at det ikke er utopi at forestille sig hende som minister i en kommende socialdemokratisk/radikal regering. Inden da skal den skabsradikale Hedegaard dog krones endegyldigt som verdens miljødronning ved den internationale klimakonference i København i 2009. Det var også én af de vigtigste grunde til, Hedegaard sagde nej til Naser Khaders tilbud om at skifte til Ny Alliance. Nå ja, så er der jo også millionlønnen og ministerpensionen, og som noget helt perifert er det jo også lidt nemmere at få arbejde til sin ægtefælle, når man har gode kontakter i de andre ministerier. Det er der dog ikke noget suspekt i, forsikrer både Hedegaard og hendes mand, men hvorfor er det så, han ikke frivilligt vil oplyse om sine indtægtsforhold?

Reklamer

Responses

  1. Hej Jan Chris

    lettere polemisk !!!.

    “Kærligheden går endda så vidt, at det ikke er utopi at forestille sig hende som minister i en kommende socialdemokratisk/radikal regering”

    rent urealistisk spekulativ pladder. Men kan ikke lide en politiker, så må man heller lægge oven i, at hun også uvederhæftig, falsk og illoyal .

    Hvad satser Cameron i England på, foruden den sædvanlige tory politik. Miljø. Du vil se at flere de konservative kandidater i GOP flok i USA vil spille miljøkortet. Flere europæiske konservative partier er gået green. Det er simpelthen nødvendig for at holde på de konservative vælgere. At de konservative har forstået det hurtig og har anbragt en stærk minister, som de giver rimelig frie hænder er i den grad rettidigt omhu. Og ja, hun skal profileret sig væk fra DF segmentet og holde de konservative grønne i folden. Efter Jan Chris vist gerne ser regeringen blive siddende burde han være tilfreds.
    Men måske anerkender han ikke, at hans synspunkt ikke alene ( meget langt fra) kan trække et flertal i den danske befolkning. Jeg fra den anden side vil heller have Hans Chr. Schmidt tilbage.

  2. Hvorfor skulle Connie Hedegaard ikke kunne blive minister i en socialdemokratisk/radikal regering? På hvilke områder er hun så dybt uenig med de pågældende partier, at et samarbejde er udelukket? Er det et tilfælde, hun bliver rost af oppositionen, og at Ny Alliance prøver at få hende til at skifte parti? Hvis regeringen taber næste valg, og hun ikke bliver formand for De Konservative, kan det ikke udelukkes, hun skifter side. Jeg siger ikke, det er sandsynligt, men det er absolut heller ikke et utænkeligt scenario.
    Med hensyn til illoyalitet: Jamen, Connie Hedegaard er illoyal over for regeringen. Det viste hun igen i sidste weekend på det konservative landsråd, da hun kritiserede Venstre for at være et økonomisk uansvarligt parti, og det er jo ikke første gang, hun har gjort det. Hun er meget bevidst om, hvor stærk en position, hun har hos De Konservative og dermed i regeringen. I realiteten er hun urørlig, og det udnytter hun til at promovere sig selv. Hun er, som jeg tidligere har skrevet, “eine Ich-AG”.
    Du skriver, det er nødvendigt at have en markant miljøprofil for at holde på vælgerne, men sandheden er jo, at De Konservative havde større vælgertilslutning, før Hedegaard kom med i regeringen. Jeg siger ikke, det skyldes hende, slet ikke, men omvendt har det jo heller ikke hjulpet. I øjeblikket foregår der et miljøflip i hele verden, og da Fogh åbenbart tror, det giver stemmer at være med på noderne, har Hedegaard frie hænder til at rejse kloden rundt og lege verdens miljøminister. Fint nok, men skulle hun ikke først og fremmest koncentrere sig om Danmark? Når hun kan fortsætte sine rejseorgier, hænger det først og fremmest sammen med, at den danske presse er særdeles velvillig indstillet over for hende, men tiderne kan ændre sig – selv for Connie Hedegaard.

  3. Nu var Lene Espersen jo faktisk først ude, med at kritisere venstre og deres vilje til at kræve skatter op og udvide velfærdsstaten. Og mon ikke dette er aftalt med Bendt Bendtsen.

    Hun havde jeg ved ikke hvor mange år ( udefor for det politiske søgelys) til, at skrifte over. Det gjorde hun ikke og jeg synes faktisk også hun er en naturlig konservativ selvfølge mere af Haunstrup-clemmensen typen end af Ninn-Hansen typen. Partiet skal nok bevare kontakten til begge typer hvis de skal overleve


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: