Islamister, kriminelle 2.-G’ere og autonome de største trusler mod DK’s fremtid

Hvis der var nogen, der havde været i tvivl, har de seneste uger og måneder gjort det krystalklart for alle nogenlunde normalt tænkende mennesker, at de største problemer – eller udfordringer som det hedder i management-sprog – Danmark står over for i de kommende år, er muslimsk fundamentalisme, der har udmøntet sig i indtil videre tre terrorsager på dansk grund, kriminelle indvandrere og autonome venstre-ekstremister.

For at starte med islamisterne, har de tre terrorsager – hvor triste og afskyvækkende de end måtte være – i det mindste bidraget til at ramme en tyk pæl gennem den naive forestilling om, at hvis bare muslimske indvandrere havde en uddannelse og et godt job, var de immune over for enhver form for fundamentalistisk indoktrinering. Godt nok har alle, der har gidet at sætte sig ind i tingenes rette sammenhæng, vidst i årevis, at det ikke var tilfældet, men det er alligevel rart, at store dele af venstrefløjen nu også har set lyset – bedre sent end aldrig.

Man kan undre sig meget over, hvordan unge mennesker, der takket være den danske stat og ultimativt de danske skatteborgere har opnået en levestandard, der ikke tåler den ringeste sammenligning med tilstandene i deres oprindelseslande, kan nære så stort et had til Danmark. Forklaringen skal ikke, som man på venstrefløjen og endda dele af højrefløjen hævder, findes i den angivelig tiltagende racisme i det danske samfund, krigen i Irak og de tætte forbindelser til USA. Den skal derimod findes i koranen, som to af de skarpeste borgerlige kommentatorer, Martin Krasnik og Katrine Winkel Holm, heldigvis gjorde opmærksom på i forrige uge. Det indædte had til de vantro og anderledestænkende finder sit udspring i utallige citater i muslimernes hellige bog. Det er ikke uden grund, når islamforskeren Tina Magaard efter at have nærstuderet alle verdensreligioner kan konstatere, at islam er den mest krigeriske af dem alle.

Det andet store problem, Danmark døjer med, og har døjet med de sidste ca. 20 år, overlapper til en vis grad den islamiske fundamentalisme, nemlig de kriminelle og hypervoldelige andengenerationsindvandrere. Denne gruppe, der er voldsomt overrepræsenteret i volds- og kriminalitets-statistikkerne, har selvsagt ikke monopol på alle typer af alvorlige lovovertrædelser, men det er alligevel som om, den har “beriget” Danmark med ganske særlige, afstumpede former for vold. Hvem havde f.eks. hørt om stenkast mod- og overfald på ambulancefolk for ti år siden? Hele sommeren igennem har det været påfaldende, hvor mange indvandrere, der er implicerede i grove overfald, voldtægter og alle andre tænkelige og utænkelige former for vold og kriminalitet. Det virkelige billede er formentlig endda endnu værre end det, medierne tegner, for på mange danske avis- og nyhedsredaktioner gør man stadig den dag i dag – efter svensk forbillede – en dyd ud af at “afetnificere” upassende historier.

Ret skal være ret: Når det drejer sig om afstumpet vold, har indvandrerne fået hård konkurrence på det seneste fra de autonome eller venstre-ekstremisterne, som de retteligt burde betegnes. Disse personager, der kaster med toiletter, molotov-cocktails, brosten og hvad de ellers kan finde af ting, der kan smadre forretninger og bygninger og frem for alt dræbe og lemlæste andre levende væsener, har ingen som helst respekt for menneskers liv og førlighed. Men venstre-ekstremisterne er ikke kun brutale og hensynsløse ud over enhver beskrivelse, de er også kujonagtige, for de tør ikke at kæmpe deres, åh så retfærdige, kamp med åben pande. De brostenskastende unge skjuler sig nemlig bag elefanthuer, inden de grædende flygter fra politiets knipler ud i baggårde og tilstødende gader, hvor mor står parat med plaster, trøstende ord og tilskyndelse til at fortsætte den retfærdige kamp mod den brutale politimagt.

For at det ikke skal være løgn, møder disse psykopater stadig forståelse i visse medier og politiske miljøer, hvor man – uvist af hvilken årsag – stadig mener, at brug af vold og trusler skriger på en belønning.

Hvis man naivt tror, at disse aktivister eller unge som de eufemistisk betegnes på bl.a. de to landsdækkende tv-kanaler, ikke har nogen stor fremtid foran sig i det danske samfund, kan man godt tro om igen. Et eksempel på, at det ikke er tilfældet, er, at DR’s mediedirektør, Lars Grarup er tidligere BZ’er, mens en anden tidligere venstre-ekstremist, René Karpantschof, bliver benyttet af flere medier som ekspert i… højre-ekstremisme.

Netop de danske højre-ekstremister, eller nazister, blegner gevaldigt i forhold til de tre ovennævnte grupper. De ca. 150 sørgelige, medlidenhedsvækkende eksistenser udgør absolut ingen som helst trussel mod det danske samfund. Det skyldes især, at de problemer, indvandringen fra Mellemøsten og Afrika har bragt med sig, er blevet diskuteret relativ åbent og fordomsfrit de sidste 10-12 år. De allerfleste danskere føler, de kan få afløb for deres frustrationer i det etablerede politiske system og ikke mindst medierne. Dermed har nazisternes afskyelige holdninger ingen legitimitet i Danmark – heldigvis.