Posted by: JanChris | 18/07/2007

Betal antidemokratiske muslimer for at rejse hjem!

Det følgende indlæg vil ikke blive taget alvorligt. Det vil blive ignoreret, ironiseret eller dæmoniseret. Substansen vil ingen forholde sig til. Hvis jeg sendte det til en avis, ville den efterfølgende meddele mig, at den modtager utallige debatindlæg hver dag og desværre ikke har fundet plads til mit denne gang. Ikke desto mindre kunne det forslag, jeg her vil skitsere, i al beskedenhed være et kæmpe skridt på vejen mod at sikre Danmarks eksistens som et velfungerende demokrati og trygt og sikkert samfund i mange år fremover, ja måske endda til evig tid. Som en ekstra gevinst ville den danske statskasse spare et meget stort milliardbeløb. Forslaget indebærer ingen tvang, ingen pression og frem for alt ingen økonomiske forringelser for målgruppen – tværtimod. Planen vil nemlig gøre en stor gruppe mennesker til millionærer. Den vil formentlig betyde, at de pågældende indtil deres dages ende vil have en markant højere levestandard end de mennesker, de kommer til at leve iblandt. Desuden vil forslaget give de personer, det drejer sig om, muligheden for at være tæt på familie og venner hver eneste dag. Sidst, men ikke mindst, vil de pågældende kunne glæde sig over at leve i samfund, der er indrettet helt efter deres kulturelle- og især religiøse ønsker og behov. Lyder det altsammen for godt til at være sandt? Måske, men læs videre og lad dig overbevise.

Først vil jeg forklare mine bevæggrunde for forslaget: Danmark har de sidste ca. 25 år modtaget flere hundredetusinde flygtninge og indvandrere fra specielt Mellemøsten, men også Afrika. Nogle af dem har på den ene eller anden måde været forfulgt, men de fleste er kommet til Danmark for at forbedre deres levestandard. Det er der principielt ikke noget galt i, men det er et nationaløkonomisk problem, hvis en stor gruppe mennesker er på passiv forsørgelse uden selv at yde sit bidrag til statskassen. Det har desværre været tilfældet for en stor del af de flygtninge/indvandrere, der er kommet til Danmark det sidste kvarte århundrede.

Det økonomiske aspekt er én ting, meget vigtigere er det, om de udefra tilkommende passer kulturelt- og religiøst ind i det danske samfund. Også på de punkter har det vist sig, at især flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten og Afrika har haft meget svært ved at indordne sig. De har for manges vedkommende krævet, at det danske samfund skulle indrette sig efter dem og ikke omvendt. Hermed står de muslimske indvandrere – for det er næsten udelukkende dem, det drejer sig om – i diametral modsætning til de andre etniske- og religiøse grupper, der er kommet til Danmark gennem tiderne. Næsten uden undtagelser er de i al ubemærkethed blevet integrerede dele af det danske samfund, uden at opgive deres egne kulturelle- og religiøse traditioner.

Netop, hvad angår religion, er der selvsagt ingen, der har forlangt, at muslimer skulle frasige sig islam endsige konvertere til kristendommen. Islam er et godkendt trossamfund i Danmark, og muslimer kan frit praktisere deres religion her i landet. Det har bare ikke været nok for en del muslimer. De har – bedst illustreret ved Muhammed-krisen – krævet, at også ikke-muslimer her i landet skulle efterleve deres religiøse love og regler. Netop Muhammed-krisen åbnede for alvor danskernes øjne for, at de udskældte islamkritikere i ind- og udland faktisk havde haft ret i deres advarsler og forudsigelser om farerne ved den næststørste verdensreligion og en del af dens tilhængere. Pludselig gik det også op for mange, at den muslim, man arbejdede problemfrit sammen med til daglig, eller mødtes med under hyggelige private former, i mange tilfælde dækkede over en person med et helt andet syn på demokrati og ytringsfrihed, end det man finder hos de allerfleste danskere. En meningsmåling offentliggjort i LO’s ugebrev, A4, i marts 2006 viste f.eks, at 69% af de herboende muslimer mente, Anders Fogh Rasmussen skulle undskylde Jyllands-Postens tegninger. Endnu mere foruroligende var det, at samme måling kom frem til, at kun 3% af de adspurgte betegnede sig selv som værende mest danske (i en lignende undersøgelse i Ugebrevet Mandag Morgen var tallet 2%). I stedet opfattede de først og fremmest sig selv som muslimer og dernæst som eksempelvis irakere, iranere, tyrkere eller somaliere.

Efter dannelsen af foreningen, Demokratiske Muslimer, forsøgte en samlet dansk medieverden at tegne et billede af, at Muhammed-krisen havde fået utallige danske muslimer til at stå frem som utrættelige forsvarere af demokratiet og specielt ytringsfriheden. Der var dog tale om ren ønsketænkning, for sandheden var, at de allerfleste ikke ville tage afstand fra de rabiate imamer og heller ikke syntes, Jyllands-Posten skulle have haft lov til at trykke de famøse tegninger. Sharia-lovgivningen kunne flere af medlemmerne heller ikke undsige sig, hverken i medierne, eller, mindre overraskende, på Demokratiske Muslimers møder, som de danske tv-seere ved selvsyn kunne bevidne i en dokumentarudsendelse om Naser Khader. Den eneste reelle forskel på foreningen og andre muslimske sammenslutninger var indpakningen i form af de velformulerede, højtuddannede og præsentable frontfigurer, hvoriblandt specielt én, mediekæledæggen, Naser Khader, skilte sig ud.

Selvom de herboende muslimer altså ikke er særlig demokratiske i deres sindelag, udgør de fleste af dem selvsagt ikke en sikkerhedstrussel. Det gør derimod bl.a. flere medlemmer af Islamisk Trossamfund, der med deres rundtur til adskillige arabiske lande startede Muhammed-krisen, og Hizb-ut-Tahrir, der arbejder for oprettelsen af et verdensomspændende kalifat, og hvis talsmand i Danmark, Fadi Abdullatif, har fået to domme for trusler mod henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og jøder.

Det fører mig, omsider, frem til mit forslag: Regeringen skal nedsætte en arbejdsgruppe, der i tæt samarbejde med politi, efterretningstjeneste og sekundært sociale myndigheder udpeger personer med udenlandsk (i realiteten muslimsk) baggrund, der udgør en reel- eller potentiel sikkerhedsrisiko for det danske samfund. Derefter skal man enkeltvis undersøge, om det vil være muligt for de pågældende at vende tilbage til deres oprindelseslande, eventuelt, fordi de er i besiddelse af dobbelt statsborgerskab. Er det tilfældet, skal arbejdsgruppen ud fra en helhedsvurdering, der bl.a. indbefatter personernes alder, indtægts- og familieforhold, udarbejde individuelle tilbud om økonomisk kompensation med henblik på at få de pågældende til at rejse permanent tilbage til deres hjemlande. Som udgangspunkt skal tilbuddene være på syvcifrede beløb, der er tilstrækkelige til at sikre personerne i målgruppen en økonomisk tryg tilværelse i de lande, de vender hjem til, men arbejdsgruppen skal samtidig sikre sig, at beløbene er væsentlig lavere end det, det anslås at ville koste den danske statskasse, hvis de pågældende blev i Danmark resten af deres liv. Vælger en person at tage imod tilbuddet, skal vedkommende samtidig skrive under på, at han (eller hun) afskriver sig sit danske statsborgerskab og aldrig nogensinde vil forsøge at bosætte sig her i landet igen. Der vil selvsagt være tale om en helt igennem frivillig ordning, men da de pågældende personer ikke bryder sig om det danske samfund – herunder grundpiller som det parlamentariske- og juridiske system, ytringsfriheden, ligestilling mellem kønnene og seksuel frihed – men tværtimod prøver- eller ønsker at omstyrte det, og for de flestes vedkommende føler større tilknytning til deres oprindelseslande og de der gældende styreformer, er der ikke meget, der taler imod, at de skulle acceptere sådanne tilbud.

Under sidste sommers uroligheder i Libanon, da ca. 5.700 af de herboende libanesere var på ferie i hjemlandet, kom det endegyldige bevis på det, mange danskere har påpeget i årevis. Nemlig, at mange af de mennesker, der i sin tid kom til Danmark som flygtninge, kun forlod deres hjemlande for at forbedre deres levestandard og i virkeligheden, set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, godt kunne være blevet i deres oprindelseslande. Med implementeringen af ovenstående plan kunne en del af dem både leve der, hvor de helst vil være, og samtidig have en – efter enhver målestok – meget god levestandard.

For god ordens skyld vil jeg endnu engang pointere: Der er ikke tale om at deportere mennesker med en bestemt religiøs overbevisning. Ordningen er 100% frivillig, selvom den omhandler personer, der allerede nu eller på sigt udgør en sikkerhedstrussel for Danmark. Nogen vil spørge, om planen ikke er et dårligt signal at sende til herboende muslimer. Til det vil jeg sige, at det er en kendsgerning, at den største trussel mod de frie, vestlige samfund kommer fra fundamentalistiske muslimer. Da almindelige muslimer ligesom alle andre har en interesse i at leve et fredeligt og trygt liv, er det svært at se, hvorfor de skulle have noget imod forslaget.

I de seneste år har den nuværende regering talt meget om at fremtidssikre det danske samfund. Den plan, jeg har skitseret, ville være et langt større skridt på vejen mod det mål end alle efterløns- kommunal- og kvalitetsreformer tilsammen. Den ville nemlig gøre det langt mere sandsynligt, at også fremtidige generationer kan leve i et trygt, frit og velfungerende samfund uden at skulle frygte for terrorangreb eller religiøse uroligheder. Hvis disse basale kriterier ikke er opfyldt, kan alt andet være lige meget. Da forslaget ikke gør ondt på nogen, og man samtidig kan spare et stort milliardbeløb, skulle der ikke være noget at betænke sig på, eller hvad? Hvis man fra politisk hold fik smag for ordningen, kunne man udvide den til også at omfatte indvandrere, der alene er uintegrerbare og uproduktive og altså ikke arbejder på at omstyrte det danske samfund.

Reklamer

Responses

  1. Hvis man giver hver eneste af Danmarks 210.000 muslimer en million kroner for at rejse, vil prisen blive 210 milliarder. Den nye bro kommer til sammenligning til at koste 32 milliarder.

    Det er billigt!

    Pengene er tjent hjem i løbet at to – tre år. Indvandrerbyrden koster kassen i sociale ydelser, fængselsvæsen, politi, integrationsprojekter, specialundervisning og hvad har vi ikke.

    Du er på rette vej med dit forslag, men du kan roligt sætte ambitionsniveauet i vejret!

  2. Hvis den pågældende person er på offentlig understøttelse og forbliver i DK, kan han på ca. 10-20 år let modtage 2-3 millioner uden at røre en finger. Tager han derimod hjem til de varme lande, er den ene million let brændt af på få år til leveomk., bestikkelse for at drive erhverv o.s.v., så han vil nok foretrække et liv i tryghed på evig forsørgelse i DK. Her har han/hun jo også sin familie, gratis lægehjælp og alle de andre gratis goder, der skal betales for i det dejlige mellemøsten, eller hvor det nu måtte være.

    Jeg er bange for, at dit forslag er en “død sild” Desværre.

  3. Jeg er svært bange for at dit forslag vil få den stik modsatte virkning.
    Hvis det først rygtes i de muhamedanske lande, at man bliver belønnet med flere millioner hvis bare man rejser til Danmark og forlader det igen, så skal du se en kø fra grænsen og til Pakistan. Det vil simpelthen vælte ind med nye asylansøgere.

  4. Nu skal det jo ikke være sådan, at man kan komme til Danmark som flygtning og så få år senere forlade landet med en stor check. I så fald vil meget være gået galt. Jeg har trods alt tillid til, at sagsbehandlingen i dag er så grundig, at noget sådant kun sjældent vil finde sted. Det er immervæk noget sværere i dag, end tilfældet var i 80’erne og 90’erne.

  5. En Turbo-Danskerficerings-proces, hvor de “muslimske” børn bliver fjernet fra deres forældre er derimod en god idé.

    De vil så hellere flygte end at lade den vantro Danske stat opdrage deres unger.

    Begrundelsen er naturligvis at det er en overtrædelse af børns rettigheder at de bliver tvunget til at vokse op som muslimer.

    Det naturlige er at vokse op med en søgen og hvis man som muslim, kristen jøde, mv. tager dette fra barnet er det en forbrydelse imod dette barn. Valgfrihed i religiøse anliggender må være en menneskeret. (!)

    Der findes ikke jødiske børn, kun børn !
    Der findes ikke kristne børn, kun børn !
    Der findes ikke muslimske børn, kun børn !

    Man vil så for ikke at diskriminere måtte ofre kristendommen her hjemme, ikke et stort offer i forhold til at overleve. Og det er jo overlevelse vi taler om…

    Alene en sådan eksistens-mæssig trussel vil fjerne muslimer fra vores område, vel og mærke frivilligt,billigt, effektivt og uden tøven.

    Det er fuldt ud lovligt i henhold til konventionerne at hjemsende farlige fremmede, eller at internere dem på en øde ø eller hvor man nu placere et fængsel. Man skal bare henvise til nationens sikkerhed.

    Når man så har en flok politikere der ikke er villige til at gøre dette, har man et demokratisk problem. I hver fald forudsat at et flertal af den danske befolkning ønsker dette.

    Idén er allerede sat igang i det små http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Andet/2006/09/22/063802.htm


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: