Posted by: JanChris | 01/06/2007

Når politiske kommentatorer lader hjertet bestemme over hjernen

Efter dannelsen af Ny Alliance har en flod af politiske kommentatorer kloget sig på, hvilke konsekvenser det nye partis tilstedeværelse ville få for den parlamentariske situation. Bl.a. har Khader-vennen, Michael Kristiansen, fastslået, at det nuværende VKO-flertal vil forsvinde efter næste valg og Ny Alliance i stedet blive tungen på vægtskålen. Dette scenario kan også meget vel blive til virkelighed, men det er langtfra så sikkert, som næsten alle politiske iagttagere gør det til. Forestiller de sig, at det regeringsbærende parti, Venstre, der i øjeblikket er inde i en rigtig god periode, vil gå tilbage i en valgkamp, hvor specielt Anders Fogh vil være i fokus? Det vil jeg se, før jeg tror det. Venstre får mindst 26% på valgdagen, snarere 28. Med hensyn til De Konservative, har de allerede mistet så mange vælgere i forhold til de glade Schlüter-dage, at kun de mest trofaste er blevet tilbage. Bendtsen og co. får et sted mellem 9-10%. Endelig er der Dansk Folkeparti. Før sidste valg var der intet, der tydede på, DF ville få mere end 13% – partiet lå mindst et par procent lavere i meningsmålingerne. På samme måde er DF undervurderet i dag. Som Berlingske Tidendes Groft Sagt-skribent, Lars Hedegaard, så morsomt beskrev det for et par måneder siden under overskriften “Go’dag, vil de stemme på en nazist?”, er det ikke alle danskere, der kan få sig til at sige i telefonen, at de vil stemme på Dansk Folkeparti, men det er der kun én eneste kommentator, Erik Meier Carlsen, der gør opmærksom på, på trods af, at det er den indiskutable sandhed. Med det faktum in mente, at DF’s vælgere desuden er de mest trofaste, noget dansk parti kan bryste sig af, er det nærmest umuligt at forestille sig – selv efter den sidste turbulente måned – at DF skulle kunne få mindre end 13% ved valget. Jeg tror, partiet får 15%.

Sammenfattende anslår jeg altså, at VKO vil få mellem 48 – 53% af stemmerne, næste gang, danskerne skal til valgurnerne. Jeg mener, der er en lidt større sandsynlighed for, at VKO fortsat vil have flertal alene til den tid, end at Ny Alliance får en afgørende rolle.

De selvsamme politiske kommentatorer, jeg henviser til oven for, siger også unisono, at dannelsen af Ny Alliance er en entydig styrkelse af den borgerlige blok, og at Helle Thorning-Schmidts chancer for at blive statsminister er næsten ikke eksisterende. Kun Hans Engell formåede her til aften i Debatten at se igennem konformitets-tågen. Han argumenterede for, at Socialdemokraternes formand efter valget – hvis Ny Alliance blev tungen på vægtskålen – ville kunne tilbyde det nye parti noget, Anders Fogh ikke har mulighed for: nemlig ministerposter til alle tre frontfigurer. Thorning-Schmidt, der af tidligere sundhedsminister Torben Lund bl.a. blev betegnet som magtsyg, ville næppe få moralske kvababbelser ved at gøre Naser Khader til integrationsminister, den post, han i kølvandet på Muhammed-krisen gjorde det til sit erklærede mål at besætte. Hvem forestiller sig i fulde alvor, at Khader ville sige nej til det tilbud? Gitte Seeberg ville formentlig også i sit stille sind glæde sig over at kunne give Bendt Bendtsen en “tak for sidst” (han gjorde hende – i modsætning til veninderne, Henriette Kjær og Lene Espersen – aldrig til minister) ved at fjerne De Konservative fra regeringsmagten.

Omvendt ville det være utænkeligt at forestille sig Ny Alliance som en del af en borgerlig regering. Én ting er, at Venstre og De Konservative ville være meget modstræbende, noget helt andet, at Dansk Folkeparti – som det allerede har udtalt offentligt – simpelthen ville nedlægge veto.

Samlet set vil jeg vurdere, at ovennævnte faktorer i høj grad taler for, at Ny Alliance efter næste valg vil indgå i en regering med Socialdemokraterne og De Radikale, hvis de vel at mærke har et flertal bag sig. Politisk er der ikke mere, der skiller Ny Alliance fra venstrefløjen end fra højrefløjen. F.eks. går partiet ind for en afskaffelse af starthjælpen og formentlig også af 24-års-reglen samt lempeligere forhold for asylansøgere.

Går danske kommentatorer op og ned af hinanden hver dag, får de aldrig nye impulser? Under alle omstændigheder virker det mærkeligt, at de alle mener det samme.

Folketingsvalget 2005

Advertisements

Responses

  1. Ja, din analyse siger det godt. Mon ikke vi, der de senere år har været pænt i pagt med realiteterne, får mere ret end de professionelle ordgydere?

  2. Det tror jeg. Hvis det bliver tilfældet, mener jeg, det ville være tid til selvransagelse for en lang række danske medier.

  3. Først kloger de politiske kommentatorer sig på elementer af situationen, og nu kloger du dig på hvad valget falder ud med.
    Hvad bygger du de 28% til V på? for en måned siden stod de til 20, og sidste efterår lå de konsekvent på omkring 21-22 – de har ikke været over 25 i meget lang tid.
    DF har aldrig fået 15%, og jeg har meget svært ved at se hvad forskellen på deres fremtoning i 2005 og i dag er. Måske du kan forklare det. Det er trods alt 2% forksel.

  4. Der er jo ikke noget her i verden, der er sikkert. Jeg påstår ikke, at jeg sidder med de vise sten. Det jeg siger er, at der er mindst ligeså stor sandsynlighed for, at VKO stadig vil have flertal alene efter næste valg som det modsatte. De politiske kommentatorer siger unisono skråsikkert, at VKO-flertallet uden tvivl vil være væk. Jeg savner nogle mere nøgterne analyser, der ikke er gennemsyrede af eksperternes personlige sym- og antipatier og af, at de færdes i det samme lukkede kredsløb, hvor alle stort set mener det samme.
    Når jeg tror, Venstre vil få ca. 28% skyldes det, at det går utrolig godt i Danmark økonomisk set, der er næsten fuld beskæftigelse, udlændingepolitikken er strammet op, skattestoppet har virket i næsten seks år, kommunalreformen er kommet i hus etc. Kort sagt har Anders Fogh gjort det rigtig godt. Under en valgkamp vil fokus naturligt nok samle sig om ham og Venstre, og al erfaring viser, at regeringsbærende partier for det meste går frem under valgkampe. Dertil kommer, at oppositionen er meget svag, uden et klart politisk program og ikke på nogen måde fremstår som et samlet alternativ til den nuværende regering. Det vil blive gentaget til hudløshed under næste valgkamp og sandsynligvis få en del vælgere til igen at sætte kryds ved især Venstre. Man ved, hvad man har, men ikke, hvad man får.
    M.h.t. til DF, er det et faktum, at partiet altid undervurderes i meningsmålinger, fordi nogle danskere, end ikke i telefonen, kan få sig til at sige, de stemmer på DF. Det har Erik Meier Carlsen beskrevet i bogen “De overflødiges oprør”, og det viste sig at holde stik ved valgene i 2001 og 2005. Det passer ikke, når du siger, at DF aldrig har haft opbakning af 15% af vælgerne. Under Muhammed-krisen nåede partiet helt op på ca. 18%. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/03/19/111455.htm?rss=true
    Dengang sagde Henrik Qvortrup i øvrigt, at det ikke var et spørgsmål om- men hvornår DF blev større end Socialdemokraterne. Det var jeg uenig i dengang og er det stadig. Se også: http://omnial.blogbar.dk/2007/03/28/110/
    Jeg holder dog fast ved, at DF ved næste valg – hvis det ikke udskrives på et tidspunkt, hvor der finder endnu en mediehetz sted mod partiet – vil få mindst 15% af stemmerne. Det er jeg faktisk ret sikker på, men vi får se, hvem der har ret til den tid.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: