Tit og ofte, når medlemmer af Dansk Folkeparti kommer med kontroversielle udtalelser om islam og muslimer, medfører det politianmeldelser fra diverse centre, foreninger eller enkeltpersoner med politisk tilholdssted på den kulturradikale venstrefløj, hvor man traditionelt aldrig har brudt sig om anderledes tænkende. Derfor var det også forventeligt, at der i kølvandet på de udtalelser, Søren Krarup, Morten Messerschmidt og Mogens Camre er kommet med de seneste dage, ville følge de rituelle racismeanmeldelser. Ikke overraskende har Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination lagt sig i førersædet, dog skarpt forfulgt af vores alle sammens parodi på en imam, Abdul Wahid Pedersen, der udtaler: “Det er vigtigt at politianmelde dem, fordi de i en årrække har kørt en kampagne med at nazificere Islam. Det er fuldstændigt uantageligt at gøre den slags over for en verdensreligion med over en milliard mennesker. Og hvis ikke de kan forstå det med almindelig fornuft, så må domstolene fortælle dem det, at det er uantageligt.”
Ud over det latterlige i at advokere for, at man skulle have mere ret, bare fordi, man er mange, og det faktum, at han endnu engang blotlægger sit manglende demokratiske sindelag, er det interessant, at Wahid Pedersen lige præcis begrunder sin klage med, at Dansk Folkeparti nazificerer islam. For to måneder siden gjorde selvsamme eks-narkohandler sig nemlig skyldig i nøjagtig det samme over for DF, som han nu beskylder partiet for at gøre over for islam. Den 16. februar sagde Wahid Pedersen således følgende til sin moddebattør, DF’s Kenneth Kristensen, i P1-debat: I puster til ilden, det ved du godt, og du er selv én af de værste til at gøre det, Kenneth, med din konstante heilen imod muslimer og islam i Danmark. Allerede dengang skrev jeg om udtalelsen i artiklen Abdul Wahid Pedersen: DF heiler imod muslimer og islam. Mon der findes noget medie i Danmark, der vil fokusere på dette pragteksempel på himmelråbende hykleri? Jeg tvivler, men engang imellem bliver man jo positivt overrasket, så hvem ved?
Læs om racismeanmeldelserne på Berlingske Tidendes hjemmeside.
Skulle der komme nogensomhelst for for straf eller anden reprimande ud af den historie, så skal der ikke spares nogle anstrengelser for at få afskaffet racismeparagraffen eller andre paragraffer, der begrænser ytringsfriheden.
Vi vil som danskere ikke acceptere, at vort land skal ændres fordi, vi har modtaget en masse muslimer til livsvarig offentlig forsørgelse.
Det manglede bare.
Det er os, der bor her.
falkeøje
By: falkeøje on 20/04/2007
at 14:19