Posted by: JanChris | 04/04/2007

Kommentar i Weekendavisen: Pressen ser rødt

I dagens udgave af Weekendavisen er der en særdeles interessant kommentar til diskussionen om, hvorvidt den danske presse er venstreorienteret. Nedenfor følger det meste af Pressen ser rødt:

Kommentar: Hvis der fandtes en borgerlig presse i Danmark, var voldsfantasterne fra Jagtvej 69 aldrig blevet døbt “brugerne af Ungdomshuset”. Og Pernille Rosenkrantz-Theil ville være døbt “ultrasocialist” ligesom Lars Barfoed nu kaldes “ærkekonservativ”.

Af Ole Birk Olesen Hovedvægten af danske journalister ligger til venstre for befolkningen, og det gælder alle aviser i Danmark. Det er en helt generel udfordring.« Hvem sagde det for et par år siden? Brian Mikkelsen? Søren Krarup? Djengis Khan? Nej, det var såmænd Arne Ullum, chefredaktør på B.T. Den pæne mand. Hvis Arne Ullum har ret – og det vil jeg senere argumentere for, at han har – så er »den borgerlige presse« en illusion i Danmark. Så har vi ingen borgerlige aviser, for man kan ikke producere en borgerlig avis uden et dominerende antal borgerlige journalister på avisen. Pointen kan lettest illustreres med et omvendt tankeeksperiment: hvis størstedelen af Politikens journalister en dag blev skiftet ud med lutter liberalister og konservative, så ville Politiken naturligvis heller ikke være den centrum-venstre-avis, vi kender. For en avis kan ikke laves hen over hovedet på de journalister, som skriver den. Avisen er helt afhængig af de ideer, som journalisterne selvstændigt får, og de historier som journalisterne på egen hånd graver frem. Selv hvis man havde ambitioner om det, så er det ikke muligt at styre en avis fra toppen på samme måde, som man kan styre en margarinefabrik. En avis er i meget højere grad et produkt af den indsats, som ydes af individuelle medarbejdere. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvad journalisterne på en avis mener om samfundets indretning. Journalister er blot mennesker, og derfor er de som alle andre begrænsede i deres udsyn af deres helt subjektive verdensanskuelser. Det kan slet ikke være anderledes, for der findes i journalistik ingen objektive kriterier for, hvilke begivenheder i Danmark og verden, man skal prioritere højt, ingen facitliste der kan fortælle, om en artikel skal vinkles til fordel for det ene eller det andet synspunkt og intet opslagsværk med værdineutral vejledning i, om ekspert Hansen eller ekspert Jensen er den bedste til at repræsentere »sagkundskabens« udlægning af en sag. Journalister har ikke andre pejlemærker end deres egne mavefornemmelser, og her har Arne Ullum helt ret – de er i overvældende grad ikke borgerlige. Ved folketingsvalget i 2001 fik Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti et flertal i Folketinget, men hvis man havde overladt det til journalister at stemme, så ville Folketinget ifølge en ph.d.-afhandling af Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet have været markant anderledes sammensat. Af de journalister, som til en surveyundersøgelse fortalte, hvad de havde stemt i 2001, oplyste 54 procent, at de havde sat kryds ved enten Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten. Dertil kom 20 procent, som stemte radikalt. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fik tilsammen kun 17 procent af journalist-stemmerne. Undersøgelsen bekræfter en tendens, som også er blevet fundet hos de journaliststuderende i en anden undersøgelse foretaget af den nordiske Hovdabrekka-gruppe i 2005. Blandt de danske journaliststuderende angiver 20 procent, at de stemmer på Enhedslisten, 18 procent på SF og 14 procent på Socialdemokraterne. Dertil kommer 34 procent, som erklærer at ville stemme på De Radikale. Den nuværende flertalskombination i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti får blandt Danmarks kommende journalister kun 11 procent af stemmerne. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvad journalister i »den borgerlige presse« stemmer, men der er ingen grund til at tro, at de skulle adskille sig væsentligt fra deres øvrige kolleger. At være journalist på et landsdækkende dagblad er et eftertragtet job i faget, og det er trods alt kun en brøkdel af journalisterne, som kan finde beskæftigelse på Politiken og Information. Derfor søger også de venstreorienterede journalister mod aviser som Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og B.T., og spørger man en hvilken som helst chefredaktør, om journalisternes politiske overbevisning spiller en rolle ved ansættelsessamtalen, så vil svaret enstemmigt lyde: »Nej, overhovedet ikke, vi kigger kun på kvalifikationer!« Kvalifikationer er naturligvis vigtige, når journalister skal bevæge sig ud i samfundet og grave historier op, men hvis man har ambitioner om at udgive en avis, der anskuer verden med et borgerligt udgangspunkt, så er det nøjagtig lige så vigtigt, at journalisterne graver de steder, hvor borgerlige synes, at der trænger til at blive gravet. Man kan ikke påstå, at man udgiver en borgerlig avis, hvis ens journalister bruger deres arbejdsdage på at lave stort set de samme historier som Tøger Seidenfadens håndgangne mænd og kvinder på Rådhuspladsen. Så bliver det forudsigelige resultat, at man ikke udgiver en borgerlig avis, men i bedste fald en Politiken Light-avis. Passiv forsørgelse Der kan da også nævnes massevis af historier, som den såkaldt borgerlige presse burde skrive og bide sig fast i, men det sker ikke, for den borgerlige presses journalister interesserer sig ikke for disse historier, og deres redaktører gør vist heller ikke, for ellers ville de vel udøve lidt ledelsesret.

(…) Hvis vi havde borgerlige aviser i Danmark ville de så bruge samme sprog som de venstreorienterede? Ville de have kaldt voldsfantasterne fra det såkaldte »Ungdomshus« på Jagtvej 69, der for en måned siden hærgede Nørrebro, »de unge« eller »brugerne af Jagtvej 69«, sådan som alle aviserne faktisk gjorde? Nej, de ville selvfølgelig have brugt en mere præcis betegnelse som f.eks. »unge fra den ekstremistiske venstrefløj«. Hvorfor skulle borgerlige aviser dog have en interesse i at fremstille et problem med nogle yderligtgående autonome, som om det var et generelt ungdomsproblem? Det ville være helt utænkeligt. Ville borgerlige aviser, hvis de fandtes, i højere grad stemple borgerlige holdninger som ekstremistiske, end de ville gøre det med venstreorienterede holdninger? Naturligvis ikke, men for et par somre siden dokumenterede en gennemtrevling af artikeldatabasen Infomedia, at det faktisk er, hvad alle aviser i Danmark gør – også de såkaldt borgerlige. Der skrives i de danske aviser tre gange så meget om super-, ultra-, hyper-, ærke- eller betonliberale, end der skrives om tilsvarende ekstreme socialister. Også konservative bliver oftere omtalt som ekstreme, end socialister gør, og der skrives 14 gange mere om »højreekstreme« end om »venstreekstreme«. Ekstremisme i politiske anskuelser er ifølge journalister på både Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og B.T. et udpræget højrefløjsfænomen og er bl.a. blevet knyttet sammen med den »ærkekonservative« Lars Barfoed og den »superliberale« Søren Pind, mens en person som Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil aldrig er blev kaldt »ultrasocialist«. Det er vel pga. dygtigt politiarbejde, at det endnu ikke er lykkedes Pind og Barfoed at lukke deres venner ind på Christiansborg, så de kunne overhælde Helle Thorning -Schmidt og Villy Søvndal med maling! Summa summarum: Hvis den ikke går som en borgerlig presse og ikke lyder som en borgerlig presse, så er det ikke en borgerlig presse.

Ole Birk Olesen har i fem år været Christiansborg-journalist for Berlingske Tidende, men han har netop forladt sin stilling for at blive redaktør på og medejer af Netavisen 180grader.dk, der henvender sig til borgerlige danskere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: