Posted by: JanChris | 17/03/2007

De fyrede DR-chefers hævntogt

Det virker meget påfaldende, at næppe er det kommet frem, at den gigantiske budgetoverskridelse for byggeriet af DR-Byen, som Christian Nissen i sin stod i spidsen for, kommer til at koste ca. 300 medarbejdere jobbet, før selvsamme eks-generaldirektør farer frem i medierne med beskyldninger mod den nuværende regering og flere af dens ministre om forsøg på at presse DR’s bestyrelse og ultimativt daglige ledelse til at fyre navngivne medarbejdere og i det hele taget føre en mere regeringsvenlig linje.

Hvad der er værd at bemærke er, at hverken Brian Mikkelsen eller Claus Hjort Frederiksen, de to ministre under anklage, har udøvet direkte pres på Nissen eller andre i ledelsen. Kulturministeren skrev en e-mail til den daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, hvori han redegjorde for regeringens utilfredshed med DR’s Irak-dækning og flere medarbejdere, bl.a. Ole Sippel. Mikkelsen sluttede med at sige, at problemet lå hos Lisbeth Knudsen.

Man kunne godt argumentere for, at det ikke var alt for smart af en minister at skrive en sådan e-mail til formanden for DR’s bestyrelse, men man skal huske på, at bestyrelsen kun har det overordnede programansvar og på ingen måde mulighed for at påvirke den redaktionelle linje. Under alle omstændigheder var det – netop med tanke på ovenstående – dumt af Kleener at vise e-mailen til Nissen, men så var det altså heller ikke værre. Der var ikke tale om trusler, krav eller opfordringer, og det kunne vel ikke komme som nogen overraskelse, at man internt i regeringen – ligesom i det øvrige borgerlige Danmark – var utilfreds med DR’s Irak-dækning.

For Hjort Frederiksens vedkommende blev han selv i to omgange kontaktet af Nissen og bedt om sin vurdering af DR. Beskæftigelsesministeren gav så, efter eget udsagn, udtryk for sin utilfredshed med P1’s Orientering og bad Nissen om at gøre noget ved det. Ifølge Nissen krævede han også navngivne medarbejdere fyret, hvilket Hjort Frederiksen benægter. Tilbage står, at det var Nissen, der kontaktede Hjort Frederiksen og ikke omvendt, og det var Nissen, der bad beskæftigelsesministeren om sin vurdering af DR. Når man som Nissen ofte taler om, hvor vigtigt det er med vandtætte skodder mellem den daglige ledelse og det politiske liv, forekommer det noget besynderligt at spørge de selvsamme folkevalgte om deres syn på DR’s redaktionelle linje. Hvis politikernes mening ikke havde- eller måtte have nogen betydning, hvorfor spurgte Nissen så alligevel om den?

I øvrigt kunne Nissens forgænger, Hans Jørgen Jensen, i går aftes fortælle, at han havde været udsat for pression fra socialdemokratiske regeringer. Der er med andre ord ikke noget usædvanligt i, at den til enhver tid siddende regering forsøger at fremme sin dagsorden. I øvrigt er det en kendt sag, at f.eks. Mogens Lykketoft adskillige gange har kontaktet journalister fra TV2 for at beklage sig over indslag, der ikke faldt i hans smag. Det ville undre mig meget, hvis oppositionspolitikerne – både i dag og da de selv sad i regering – ikke er og var mindst ligeså slemme, som medlemmer af den nuværende regering siges at være det.

I de konkrete tilfælde, der har ført til de seneste dages mediestorm, mener jeg ikke, at hverken Mikkelsen eller Hjort Frederiksen er gået over stregen. Nissen har da også måttet indrømme, at der på intet tidspunkt har været tale om konkrete trusler.

Den tidligere generaldirektør bliver dygtigt sekunderet i medierne af den forhenværende nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen, der kan fortælle den måbende offentlighed, at regeringen ved sin tiltræden i 2001 havde udarbejdet en 80- eller 100-punkts-plan for DR med henblik på at imødegå det, den opfattede som medieinstitutionens venstreorienterede linje. Ifølge Nissen var Hjort Frederiksen hovedmanden bag denne skumle plan. Der er bare det problem, at beskæftigelsesministeren aldrig har hørt om den!

Hvad vil Nissen og Knudsen så opnå med deres angreb, ud over at fjerne opmærksomheden fra de forestående besparelser på DR? For Nissens vedkommede handler det i første omgang om at sælge en masse eksemplarer af sin nye bog. Det mål skulle være inden for rækkevidde med massiv omtale i såvel trykte- som digitale medier siden torsdag og uden den mindste tvivl også de kommende dage og uger. Først og fremmest handler det dog for begge forhenværende chefer om at skade den siddende regering. Det er ingen hemmelighed, at både Nissen og Knudsen er venstreorienterede, og hvis de ikke kunne lide regeringen i forvejen, da de endnu besad deres chefstillinger i DR, er deres følelser efter fyringerne vendt til noget, der minder om rent had. Nu øjner de for alvor chancen for at få hævn over den regering, de opfatter som ansvarlig for deres afgange.

Det eneste Nissen, Knudsen og de mange DR-medarbejdere, der nu er ved at krybe ud af hullerne, ikke har forholdt sig til, er, om regeringen har ret i sin kritik. Jovist henvises der til en undersøgelse fra 2004 af professor Stig Hjarvad, der frikendte DR’s Irak-dækning, men da det er en kendt sag, at næsten alle danske forskere er venstreorienterede og har svært ved at adskille deres personlige holdninger fra det faglige, er det tvivlsomt, om man kan bruge den til noget. De fleste nogenlunde ædru seere og lyttere er ikke i tvivl om, at man på DR er imod krigen og ikke mindst imod Bush. Det er da også meget, meget få positive historier fra Irak, vi har set på DR, siden koalitionsstyrkerne gik ind i landet i 2003.

Hvad angår P1 har DR en meget dårlig sag. Eksempler på stationens venstreorienterede propaganda er talløse og kan bl.a. læses på Uriasposten. Selvfølgelig er DR overvejende venstreorienteret. Hvordan skulle den kunne være andet, når næsten alle journalister og chefer er det? Interne debatter viser det, og jeg har f.eks. selv sandsynliggjort, at alle Deadline-værter stemmer til venstre for midten. Først og fremmest ser og hører vi det dog hver dag på tv og i radioen.

Det er jo heller ikke uden grund, at man næsten aldrig hører repræsentanter fra venstrefløjen beklage sig over DR. Virker det ikke lidt mærkeligt, når oppositionen ellers har gjort det til en kunstart at klage over stort og især småt? Kunne det mon være fordi, DR i overvejende grad har en venstreorienteret dagsorden? Jeg ser allerede nu frem til dementierne: DR er ikke anti-amerikansk, anti-israelsk, pro-islam, pro-indvandringen og en stor offentlig sektor etc. Ja, Erasmus Montanus har jo vist, at man kan argumentere for alting, og det skulle da heller ikke være noget problem at finde en forsker på ét af de mange højreorienterede… universiteter, der kan bevise ovenstående.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: