Posted by: JanChris | 01/11/2006

Deadline lader masken falde – Strand dumper Lomborg

I mit indlæg “Venstreorienterede Deadline-værter” skrev jeg om den politiske slagside på DR’s angivelig mest troværdige nyhedsprogram, Deadline. Jeg sandsynliggjorde, at samtlige værter er venstreorienterede, heriblandt især én: Kurt Strand. Han forklarede i 2000 sin arbejdsfilosofi på følgende måde: “Der er et skrigende behov for, at journalister vedkender sig deres personlige holdninger og følelser og åbent tør sortere, analysere og forklare med subjektivitet som arbejdsmetode.” (Jyllands-Posten, 26.03.00)

I gårsdagens Deadline (spol ca. 4 min. frem) fik vi så endnu engang syn for sagen med hensyn til Strands subjektive journalistik. Emnet var miljøpolitik og den konkrete anledning en rapport, der advarer om de uoverskuelige konsekvenser ved den globale opvarmning, hvis ikke der skrides til handling inden for det næste årti. Rapporten anslår, at det kan koste verdenssamfundet mere end 40 trillioner kr. at lade stå til. Konklusionen var tydeligvis faldet i god jord hos Strand, der ikke kunne nære sig for at uddele en lige venstre til miljøfundamentalisternes værste fjende, Bjørn Lomborg: “En global miljøkatastrofe truer, og selv om vi handler her og nu, kan den næppe undgås. Sådan lød det, da den britiske regering i går offentliggjorde den såkaldte Stern-rapport. Spørgsmålet er så, om det endnu en gang er “ulven, der kommer”, eller om rapporten vil være den øjenåbner, som får os alle til at vågne op. Det skal der nok være to meninger om, men jeg har i aften valgt at tage rapportens ord for gode varer – og lade Bjørn Lomborg være Bjørn Lomborg.” Herefter viste Strand Lomborgs bog “The Skeptical Environmentalist” (Verdens Sande Tilstand) frem, for kort efter at kaste den på gulvet! Episoden ledte tankerne hen på Poul Nyrup, da han under valgkampen i 2001 rev sider ud af Anders Foghs bog “Fra socialstat til minimalstat”, men mens Nyrup var/er politiker, er Strand journalist og ansat på Danmarks eneste licensfinansierede medieinstitution.

Kurt Strand præsenterer Lomborgs bog, inden han kaster den på gulvet.

Seancen var ikke kun en begmand til Lomborg, den skulle også illustrere, at i går gad Strand ikke at høre på andre holdninger end sine egne, så til lejligheden havde han inviteret tre gæster, der alle repræsenterer venstrefløjen i miljødebatten.

Jeg ser frem til, Kurt Strand for åben skærm kaster Al Gores nye bog “En Ubelejlig Sandhed” på gulvet, hvorefter Thor Pedersen, Eyvind Vesselbo (Venstres miljøordfører) og Erik Meier Carlsen diskuterer med udgangspunkt i “Verdens Sande Tilstand”.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: