Der har som bekendt været ufattelig megen polemik om den aftale, Dansk Folkeparti i går indgik med regeringen og løsgængeren, Per Ørum Jørgensen, om skærpet kontrol ved de danske grænser, hvilket bl.a. indebærer, at der vil blive oprettet en lang række tolderstillinger og købt nyt og avanceret IT-udstyr og scannere. Det er udtryk for en kolonihave-mentalitet, det skader Danmarks omdømme i udlandet, det kan ikke lade sig gøre uden at komme i konflikt med Schengen-lovgivningen og bla, bla, bla.
Det kan godt være, det bare er mig, men jeg kan altså partout ikke se det geniale ved, at alle og enhver kan suse frem og tilbage hen over de danske grænser, uden den mindste risiko for at blive stoppet. For mig at se er det paradisiske tilstande for menneskesmuglere, narkohandlere, hjemmerøvere etc., og det er jo også, hvad statistikkerne for de pågældende lovovertrædelser viser. Ikke desto mindre bliver man i den offentlige debat nærmest anset for ikke alene at være idiot, men også et dårligt menneske, hvis man ikke går ind for pivåbne grænser.
Mit budskab til de mange kloge mennesker, der mener bevogtning af EU’s ydre- og lemfældig stikkontrol ved de nationale grænser er bedre end den gode, gammeldags grænsekontrol lyder: Hvis man skal følge jeres logik, må det også betyde, at I åbner dørene og vinduerne i jeres huse og lejligheder på vid gab, hver gang i forlader jeres hjem, hvis I vel at mærke har en aftale med naboen om, at han eller hun lige stikker hovedet ind engang imellem for at se, om alt er, som det skal være… Med de forholdsregler kan intet jo gå galt.
Hvorom alting er, er chefredaktøren på Flensborg Avis, Bjarne Lønborg, hvis læsere først og fremmest er det danske mindretal i Nordtyskland samt sydslesvigere bosat i Danmark, én af de mest hårdnakkede kritikere af den forstærkede grænsekontrol. I 22-Nyhederne på TV2 i går udtalte han således, at Det er absolut en historisk dag, fordi det, vi ser i dag, det er jo i virkeligheden, at man ruller grænselandspolitikken tilbage til fortiden. Hør klippet her.
Apropos tilbage til fortiden, så kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, at man på avisens redaktion har et billede af den yderste venstrefløjs helteskikkelse, Ché Guevara, hængende. (Nogle læsere vil huske, at også Berlingskes USA-korrespondent, David Trads, har et tilsvarende billede i sit hjem).
Den kære Ché havde dog – set fra et borgerligt/højreorienteret synspunkt – også den lille svaghed, at han rigtig godt kunne lide at slå ihjel, ja faktisk kan man med en vis ret betegne ham som massemorder. Ikke desto mindre idoliseres han altså på Flensborg Avis. Ud over hykleriet ved, at man på den ene side kritiserer Dansk Folkepartis lukkethed, samtidig med, at man hylder en revolutionær skikkelse som Ché Guevara, der ikke just var nogen frihedskæmper i vestlig forstand, er der også det lille problem, at Flensborg Avis hvert år får 20 mio. kr. i tilskud fra den danske stat, og det er næppe meningen, at det enorme beløb til en avis med bare 5.800 læsere skal bruges på at formidle kommunistisk idégods.
Spørgsmålet er nu, hvad Undervisningsministeriet, der hvert år bevilliger det tocifrede millionbeløb, siger til de åbenlyse kommunistsympatier på redaktionen i det nordtyske? Mon ikke Bjarne Lønborg, der i øvrigt netop har kunnet fejre 20 års-jubilæum efter at være kommet til avisen i 1991 fra en stilling hos det ræverøde Ritzaus Bureau, vil forsikre Troels Lund Poulsen og co. om, at der bare er tale om en enkelt journalist, der godt kan lide Ché Guevara, fordi han var… god mod dyr. De andre ansatte har faktisk slet ikke lagt mærke til billedet, og end ikke da TV2 valgte at filme med bl.a. det som baggrund, fik det nogen til at overveje at fjerne eller flytte det. Jeg er sikker på, at Bjarne har en god forklaring, så pengene fortsat kan flyde til den lille avis i en lind strøm, på samme måde som diverse suspekte gestalter i et årti har kunnet suse ind og ud af Danmark med narkotika, stjålne varer, salgbare mennesker, dyr og alskens andre ting og sager, uden der er blevet stillet irriterende spørgsmål. Du har en god sag, Bjarne, for Ché han er en helt, og Pia, hun er bare for meget.
Nye kommentarer