Som jeg tidligere har skrevet, har jeg ikke noget særligt ønske om at hænge Niels Krause-Kjær ud. Han er ikke på nogen måde værre end sine journalist- og kommentatorkollegaer rundt omkring i den danske medieverden.
Krause-Kjær er ikke desto mindre repræsentativ for sine kollegaer og det, man under ét kunne kalde den danske elite. Disse personer bor i fysisk forstand kun få kilometer fra de mennesker og problemer, de skriver om i deres analyser, men i mental henseende befinder de sig tusinder af kilometer væk. Det følgende eksempel illustrerer på bedste vis min pointe: Som jeg skrev i et tidligere indlæg, kunne man den anden dag læse følgende bemærkning fra Krause-Kjær på hans blog på Berlingske Tidendes hjemmeside: Trygheden er faktisk fremherskende i befolkningen. Kriminaliteten er faldende. Noget af det sikreste for gamle damer er at gå på gaderne om aftenen – alene. Den påstand blev imødegået af undertegnede og andre debattører på bloggen, men lige lidt hjalp det: Krause-Kjær gav sig kun en lille smule.
Nu viser det sig, at virkeligheden i dén grad har indhentet Krause-Kjær, for mens han i sit 4 mio. kr.-dyre hus i den velhavende forstad, Højbjerg, åbenbart lever i den reneste Morten Korch-idyl, ser virkeligheden helt anderledes ud blot fem km derfra i Danmarks næststørste by, Århus. En spritny undersøgelse viser nemlig, at hver tredje århusianer føler sig utryg ved at færdes i midtbyen sent om aftenen. For halvandet år siden var det ”kun” hver fjerde. Dertil kommer, at på bare ét år er tilfælde af såkaldt simpel vold i byen steget med 16%, mens der er blevet begået 24% flere indbrud.
Ovenstående eksempler underbygger ikke just det romantiske billede af Danmark som et samfund, hvor gamle damer kan færdes overalt på alle tidspunkter af døgnet uden at skulle frygte at blive udsat for røveri eller overfald. Derimod viser Krause-Kjærs udtalelser med al tydelighed, hvor langt der kan være fra Højbjerg til Århus – i mere end én forstand.
Nye kommentarer