Den evige socialdemokratiske folketingskandidat, Lars Weiss, er mærkelig nok næsten helt ukendt i den brede offentlighed. Det kan undre, al den stund han i december 2002 faktisk besejrede Helle Thorning-Schmidt ved en urafstemning om at blive Amagerbrokredsens folketingskandidat. Siden dengang har de to duellanters politiske karrierer udviklet sig vidt forskelligt. Thorning-Schmidt er i dag formand for Socialdemokraterne, mens det stadig ikke er lykkedes Weiss at komme i Folketinget. Det afholder ham imidlertid ikke fra at skrive en lind strøm af læserbreve i specielt Jyllands-Posten, senest indlægget Velkommen, Ayaan Hirsi Ali fra dagens udgave af avisen.
De mange debatindlæg har alle det tilfælles, at de – under påskud af at omhandle forskellige emner – er perfide angreb på den danske højrefløj i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed. Lars Weiss nærer et næsten patologisk had til dette parti, men i modsætning til de fleste andre debattører på venstrefløjen, og i lighed med sin partifælle, Svend Auken, er han raffineret nok til at flette sine ondskabsfuldheder ind i andre kontekster. Denne gang insinuerer Weiss, at der er en sammenhæng mellem partier, der blander højrenationalisme og religion, og racistisk relaterede mord som det tredobbelte drab på indvandrere, der fandt sted i den belgiske by, Antwerpen, for nylig. Det, Lars Weiss i virkeligheden ønsker at sige, er, at Dansk Folkeparti, hvis ikke dets medlemmer eller tilhængere selv springer ud som massemordere, under alle omstændigheder vil fremprovokere sådanne- eller lignende tilstande i Danmark.
Et andet karakteristika, Weiss deler med Auken, er sin letsindige omgang med sandheden. Meget af det, han skriver, er i bedste fald groft fordrejet og i værste fald direkte løgn. F.eks. påstår han, i forbindelse med en engelsk integrationsundersøgelse, der placerer Danmark på 21.-pladsen blandt 28 europæiske lande, at Danmark har udviklet sig til ét af de værste lande i Europa, når det gælder diskrimination af fremmede og indvandreres adgang til arbejdsmarkedet. Hvad angår det første punkt, viste en undersøgelse foretaget i 2007 for det LO-ejede ugebrev, A4, at indvandrerne her i landet aldrig har følt sig så lidt diskriminerede, som det er tilfældet i dag. Året før fremgik det af en undersøgelse blandt udenlandske studerende, at 90% ville anbefale andre at tage til Danmark. M.h.t. til indvandreres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, er realiteten, at arbejdsløsheden for denne gruppe i Danmark kun er ca. 12%, mens den i Sverige – som Weiss skriver så betaget om – er 30%. Weiss har ret så langt, at Sverige er et forbillede udi disciplinen at åbne sine grænser på vid gab for alverdens flygtninge og indvandrere. På det punkt kan Danmark ikke tilnærmelsesvis være med. Spørgsmålet er dog, om Sverige er et eksempel til efterlevelse, når man tager den skyhøje repræsentation af nysvenskere i volds- og kriminalitets-statistikkerne og den udbredte højreekstremisme i landet i betragtning?
Lars Weiss har ikke haft- og vil formentlig aldrig få en politisk karriere, der kan stå mål med Svend Aukens. Når det drejer sig om at udbrede ondskabsfuldheder om politiske modstandere, er Weiss, perfiditetens prins, imidlertid fuldt på højde med sin mentor.
Nu er hans mor noget nær hovedansvarlig for invasionen af integrationsresistente fremmede, og den deraf følgende kriminalitet, vold og almindelig utryghed, så det er vel egentlig et naturligt forsvar for en mor, der ellers let kunne blive opfattet som en gemen landsforræder, som fortjener hvad sådan nogle nu fortjener..
(det er 3. gang jeg prøver)
Mvh Kimpo, http://www.kimporator.dk
By: Kimpo on 19/10/2007
at 17:51
Ja, Blogbar er desværre ikke perfekt, men jeg lever med det indtil videre…
M.h.t. Birte Weiss, så er det rigtigt, hun har en pæn del af ansvaret for masseindvandringen til Danmark i 90′erne, men det er én ting. Noget andet er, hvordan hun var som person, og på det punkt synes jeg ikke, hun var så decideret ondskabsfuld, som hendes søn er. Han er simpelthen nærmest diabolsk i sine udgydelser. Dertil kommer, at han er meget god til at skrive, hvilket man ikke kan sige om ret mange på venstrefløjen. Han er altså ikke den typiske Politiken-kronikør – langtfra. Når vi ikke har hørt mere til ham, er det som nævnt fordi, han aldrig er kommet i Folketinget. Hvis han havde været MF’er, ville hans perfide udtalelser for alvor vække opsigt.
By: janchris on 19/10/2007
at 18:17